Silkehalen har en karakteristisk, vedholdende surrende og klingende stemme, der ofte gengives som et tyndt "sirrr". Fra en flok høres en samlet, klokkeagtig og tinglende lyd, som er en af vinterens mest karakteristiske fuglestemmer. Stemmen hører man ofte, før man ser fuglene. Den høje, sølvklare surren mangler egentlig sang og kan på afstand minde om ringende bjælder, hvilket gør, at en flok i et nøgent vintertræ afslører sig længe før de rosabeige fugle kan skelnes mod himlen.