Hannen har et karakteristisk blødt, fløjtende og lidt melankolsk kald, der ofte gengives som "piu-piu", og som høres godt fra trækkende og rastende flokke, især under spillet om foråret. Hunnen har et hæst, skrattende kald. Tilsammen frembringer en flok en stemningsfuld, klagende lyd.