Sortand (Melanitta nigra) i Danmark
Sortanden er en helsort havand med en kropslængde på 44-54 cm, et vingefang på 79-90 cm og en vægt på omkring 900-1.400 gram. Hannen er sodsort over det hele, og eneste farveindslag er en gul plet på næbbets sorte knude. Hunnen og ungfugle er mørkebrune med en tydeligt lysere kind og strube, der kontrasterer mod den mørke isse. Et vigtigt kendetegn er, at sortanden helt mangler hvide vingefelter – i modsætning til den nærtbeslægtede fløjlsand. Fuglen ligger lavt i vandet, dykker hyppigt, og flokke danner lange, bølgede bånd lavt over havoverfladen i flugt.
Hannens kald er et blødt, fløjtende og noget vemodigt "piu-piu", der især høres fra rastende flokke under forårets spil, mens hunnen har et strengt, kraksende kald. Sortanden yngler ved fjeldsøer og myrtjern i det nordlige Skandinavien; reden ligger på jorden tæt ved vandet, godt skjult i vegetationen, med 6-8 æg, som hunnen ruger og passer alene. Langt mere iøjnefaldende er arten som trækgæst: meget store mængder sortænder trækker langs syd- og vestkysten om foråret og efteråret, og nogle overvintrer i nordiske farvande. Den lever af muslinger, krebsdyr, snegle og andre bunddyr, som den henter under dyk på typisk 10-20 meters dybde. Sortanden er 44-54 cm lang med et vingefang på 79-90 cm og en vægt på 900-1.400 gram. Hannen er helt sodsort, og det eneste kontrastindslag er en gul plet på den sorte næbknude, mens hunnen og de unge fugle er mørkebrune med tydeligt lysere kind og strube. Arten mangler helt hvide vingefelter, hvilket er et vigtigt kendetegn over for den nært beslægtede fløjlsand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Andefugle