Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-17 · 6 min. læsning
Der findes næppe en dansk fugl, der har levet så tæt på os som gråspurven. Den har bygget rede i vores huse og stalde og fundet føde ved gårde og i landsbyer. Alligevel er den i dag en art, som mange ornitologer holder et bekymret øje med. For selv om gråspurven stadig er almindelig ved huse over hele landet, er den langt fra så talrig, som den har været.
Der findes næppe en dansk fugl, der har levet så tæt på os som gråspurven. Den har bygget rede i vores huse og stalde og fundet føde ved gårde og i landsbyer. Alligevel er den i dag en art, som mange ornitologer holder et bekymret øje med. For selv om gråspurven stadig er almindelig ved huse over hele landet, er den langt fra så talrig, som den har været.
På artssiden om Gråspurv finder du kort og observationer. I dette indlæg går vi tættere på: hvordan du kender han og hun fra hinanden, hvordan du skelner gråspurv fra skovspurv, hvorfor bestanden er gået tilbage, og hvad du selv kan gøre med en redekasse.
Gråspurven er en af de få almindelige havefugle, hvor kønnene er lette at kende fra hinanden. Den er 14-16 cm lang, har et vingefang på 21-25 cm og vejer 24-32 gram, så den er en smule kraftigere end skovspurven.
Hannen har grå isse, et brunt bånd gennem øjet, lyse kinder og en sort hagesmæk. Om sommeren breder den sorte smæk sig ned over brystet, og næbbet er sort. Om vinteren skrumper smækken ind til en mindre plet, og næbbet bliver gulligt. Størrelsen af den sorte plet er ikke tilfældig: Naturhistorisk Museum Aarhus beskriver, at jo større plet, jo højere status har hannen, og hanner med store pletter har lettere ved at tiltrække en mage.
Hunnen er langt mere afdæmpet. Hun er ensfarvet gråbrun og stribet med et gråbrunt næb året rundt. Hun mangler både den grå isse og den sorte hagesmæk.
Gråspurvens stemme kender de fleste uden at vide det. Den har mange forskellige lyde, men mest karakteristisk er kaldet "sjilp", som gentages igen og igen. Det er lyden, der afslører en flok gråspurve i en hæk eller under et tagudhæng, længe før man ser fuglene.
Den klassiske forveksling er skovspurven, og den er blevet mere aktuel, fordi skovspurven i dag har overhalet gråspurven i udbredelse og findes i stort set alle haver, parker og grønne områder. De vigtigste forskelle er:
Der findes hybrider mellem arterne, men sort kindplet og brun isse er i praksis de sikreste kendetegn på skovspurv.
Gråspurven er knyttet til menneskelig bebyggelse – byer, landsbyer og gårde med husdyr – og optræder kun undtagelsesvis i det, vi ville kalde naturlige omgivelser. Med europæiske udvandrere blev den i 1800-tallet indført i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand. I Danmark kan den ses året rundt, og den holder sig tæt på bebyggelsen.
Føden skifter med årstiden. I yngletiden tager gråspurven insekter, som især er vigtige for ungerne. Resten af året er gråspurven en udpræget frøæder, og derfor dukker den gerne op ved foderbrættet om vinteren.
Gråspurven yngler i små kolonier, hvor flere par bygger rede tæt på hinanden. Parrene holder sammen for livet og bygger reden af halm og strå. Reden anbringes typisk i huller og sprækker i bygninger eller i redekasser, kun sjældent frit i træer.
Ynglesæsonen er lang og strækker sig fra marts til juli. Der lægges 3-6 æg pr. kuld, rugetiden er 12-14 dage, og ungerne forlader reden efter 14-16 dage. Et par kan nå 2-3 kuld i løbet af en sæson. Den højeste kendte alder for en gråspurv er 17 år.
Gråspurven er stadig en af landets mest udbredte fugle. I Danmarks Fugleatlas III blev den fundet ynglende i 1.984 atlaskvadrater, men skovspurven blev fundet i 2.046 af de 2.255 kvadrater og har dermed overhalet gråspurven i udbredelse.
Tilbagegangen er veldokumenteret gennem DOF BirdLifes punkttællingsprogram, hvor frivillige hvert år tæller fugle på faste ruter over hele landet. Den store nedgang skete fra 1970'erne og de følgende par årtier, hvor den danske bestand omtrent blev halveret. DOF har beskrevet tilbagegangen som et fald fra skønsmæssigt to millioner ynglepar til knap 950.000 par frem til midten af 1990'erne. I en nyere opgørelse anslår DOF bestanden til omkring 350.000 par, mens skovspurvebestanden skønnes at være op imod en halv million par.
Tallene fra den seneste årsrapport, Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2024, viser, at nedgangen ikke er stoppet. Gråspurvens ynglefugleindeks er faldet med gennemsnitligt 1,86 procent om året siden 1976, og siden 2014 har faldet været markant stejlere med 7,13 procent om året. Også vinterindekset peger nedad. Arten er fortsat vurderet som livskraftig (LC) på den danske rødliste, men udviklingen går den forkerte vej. Gråspurven er i øvrigt også gået tilbage i Sverige og Storbritannien.
Der er ikke én enkelt forklaring, men DOF har flere gange peget på forandringerne i landbruget. Gråspurven er i højere grad end skovspurven knyttet til landbrugslandet, hvor den finder frø og spildkorn. I dag er mange stalde lukket tæt, og der går færre husdyr på græs. Dermed forsvinder både føde og redesteder på én gang.
Naturhistorisk Museum Aarhus nævner også mekaniseringen af landbruget, som gav mindre spild, og at mange boliger efter oliekrisen i 1973 blev tætnet, så redestederne forsvandt. Skovspurven har til gengæld vist sig mere tilpasningsdygtig og er rykket ind i byernes haver og parker, hvor den i dag findes stort set overalt.
Da mangel på redesteder er en del af problemet, er redekassen et af de mest konkrete tiltag, du kan sætte i værk i haven. DOF BirdLifes redekassefolder beskriver en standardkasse med 32 mm indflyvningshul, og kasser af den type kan bebos af gråspurve. Bores hullet i stedet kun 28 mm, kan kun de små mejser komme ind, så husk, at gråspurven skal have det store hul.
Fordi gråspurven er kolonirugende og sagtens kan bo tæt på artsfæller, giver det god mening at hænge flere kasser op i nærheden af hinanden, fx på en husmur. DOF anbefaler at rense redekasserne om efteråret, når de står tomme: fjern gammelt redemateriale, skold kassen og efterse den for råd og skader. Mange fugle bruger desuden kasserne til overnatning om vinteren. Og tænk dig om, før du lukker alle huller i gamle udhuse og tagudhæng.
Hvordan kender man forskel på gråspurvens han og hun? Hannen har grå isse, et brunt bånd gennem øjet og en sort hagesmæk, som bliver størst om sommeren. Hunnen er ensfarvet gråbrun og stribet uden sort smæk.
Hvordan lyder en gråspurv? Den mest kendte lyd er et enkelt "sjilp", der gentages igen og igen og ofte høres fra flere fugle på én gang, fordi gråspurven lever i flokke og yngler i kolonier.
Hvor mange gråspurve er der i Danmark? DOF anslår i en nyere opgørelse bestanden til omkring 350.000 ynglepar. Til sammenligning er bestanden tidligere skønnet til omkring to millioner par i 1970'erne, og punkttællingerne viser, at nedgangen er fortsat i de seneste ti år.
Hvilken fuglekasse skal man bruge til gråspurve? En almindelig småfuglekasse med 32 mm indflyvningshul, som beskrevet i DOF BirdLifes redekassefolder, kan bruges af gråspurve. Et hul på 28 mm er for lille. Hæng gerne flere kasser op tæt på hinanden, da gråspurven yngler i kolonier, og rens kasserne om efteråret.
Hvad er forskellen på gråspurv og skovspurv? Skovspurven har kastanjebrun isse og en sort plet på den hvide kind, og hos skovspurven er han og hun ens. Gråspurvehannen har grå isse og ingen kindplet, og gråspurvehunnen er ensfarvet gråbrun. Gråspurven er desuden lidt større.