Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-17 · 7 min. læsning
En gul fugl på en hegnspæl ved strandengen, en vippende hale og et skarpt "psit": så er gul vipstjert tilbage. Den er en af de mest karakteristiske fugle på vores fugtige enge, men også en art, der kan drille, fordi den findes i flere racer, og fordi hunner og ungfugle langtfra er så gule, som navnet lover.
En gul fugl på en hegnspæl ved strandengen, en vippende hale og et skarpt "psit": så er gul vipstjert tilbage. Den er en af de mest karakteristiske fugle på vores fugtige enge, men også en art, der kan drille, fordi den findes i flere racer, og fordi hunner og ungfugle langtfra er så gule, som navnet lover.
Her gennemgår jeg, hvordan du kender Gul vipstjert i de forskellige dragter, hvilke racer du kan møde, hvordan den adskilles fra bjergvipstjert og hvid vipstjert, og hvad vi ved om trækket til Afrika.
Gul vipstjert er 15-16,5 cm lang, altså lidt mindre og kortere i halen end hvid vipstjert. Arter.dk angiver et vingefang på 23-27 cm og en vægt på 16-22 gram. Fuglen er slank og højbenet, og halen er i næsten konstant bevægelse.
Den ynglende han af den race, vi har herhjemme, har blågråt hoved og nakke, en tydelig hvid øjenbrynsstribe og hvid strube. Undersiden er klart gul og oversiden olivengrøn. Hunnen er mere afdæmpet: hovedet er gråbrunt til grågrønt, øjenbrynsstriben gullig, struben hvid og det gule på undersiden blegere.
Det er ungfuglene, der giver anledning til flest spørgsmål i sensommeren. De ligner voksne fugle i vinterdragt, men farverne er endnu mere afdæmpede, og undersiden har ofte kun et svagt gulligt anstrøg. Om efteråret bliver også de voksne fugle mere matte.
Gul vipstjert er delt i en række underarter, og ifølge Dansk Trækfugleatlas forekommer tre af dem regelmæssigt i Danmark.
Sydlig gul vipstjert, M. f. flava, er vores ynglefugl. Den er en almindelig ynglefugl og trækgæst over det meste af landet, og det er den, der er beskrevet ovenfor med blågråt hoved og hvid øjenbrynsstribe. I Atlas III udgjorde denne nominatform næsten alle registreringerne.
Nordlig gul vipstjert, M. f. thunbergi, yngler i det mellemste og nordlige Skandinavien og videre østpå til Nordvestsibirien. Hannen er mørkere i hovedet med sortlige kinder og mangler den hvide øjenbrynsstribe. Den er en almindelig trækgæst hos os, og dens forårstræk strækker sig ind i den sydlige races yngletid. Atlas III gør netop opmærksom på, at en del af de "mulige" ynglefund af gul vipstjert måske skyldes forvekslinger med den nordlige underart.
Engelsk gul vipstjert, M. f. flavissima, yngler især i Storbritannien og langs kysterne omkring Kanalen. Hannen har gult hoved og gul øjenbrynsstribe. I Danmark er den en sjælden ynglefugl langs den jyske vestkyst; under Atlas III blev den fundet ynglende i fire jyske kvadrater, heraf sikkert ynglende i ét ved Limfjorden.
Den sydøstlige race sorthovedet gul vipstjert, M. f. feldegg, der yngler fra Balkan og østpå, er en meget sjælden gæst.
Kaldet er et "psit" eller "tsrlie". Sangen er beskeden og består typisk af to (sjældnere en eller tre) hæse toner, ofte fremført fra toppen af en plante, en pæl eller en ledning. Atlas III bemærker, at artens udseende og kald er velkendt, mens sangen og advarselskaldet formentlig er ret dårligt kendt.
I Danmark yngler gul vipstjert typisk på fugtige enge, især kreaturafgræssede strandenge. Den søger føde i lavt græs og på fugtig bund, og den lever næsten udelukkende af insekter, først og fremmest fluer og myg.
Reden ligger på jorden, godt skjult i vegetationen. Hunnen lægger normalt omkring fem æg fra midten af maj, og rugetiden er 12-13 dage.
En vigtig nyere udvikling er, at arten i højere grad end tidligere yngler på dyrkede marker med raps eller korn. Under Atlas III var det i dele af landet, fx ved Limfjorden, ved Randers Fjord og på Ærø, en betydelig del af bestanden, der fandtes på dyrkede marker, og målrettede optællinger gennem en årrække har flere af disse steder vist fremgang i denne biotop.
I Atlas III (2014-17) blev gul vipstjert fundet ynglende i 707 kvadrater, svarende til 31 %, heraf sikkert ynglende i 281. Til sammenligning var tallet 771 kvadrater i Atlas I (1971-74) og 521 i Atlas II (1993-96). Arten gik altså tydeligt tilbage mellem de to første atlas, men har siden næsten genvundet sin tidligere udbredelse. Tætheden er størst langs kysterne af Vestjylland, Limfjorden, Nordøstjylland, Vestsjælland og Sydfalster, mens arten stort set mangler i det centrale Jylland og på Bornholm.
Den aktuelle ynglebestand er ikke estimeret. Sidst i 1980'erne blev den anslået til 2.000-21.000 par og midt i 1990'erne til ca. 9.000 par. DOF's punkttællinger viser tilbagegang siden 1984, mens tendensen de seneste ti år er mere uklar. På den danske rødliste er arten vurderet som livskraftig (LC). Aarhus Universitets rødlistevurdering peger på dræning og tilgroning af levestederne som årsag til en betydelig tilbagegang, men konstaterer også, at bestanden de seneste år har været stabil.
Gul vipstjert og bjergvipstjert har begge gult på undersiden, men bjergvipstjert lever i andre omgivelser og ser anderledes ud ved nærmere eftersyn.
Bjergvipstjert er med 17-20 cm større og har tydeligt længere hale. Oversiden er blågrå, og hannen har sort strube i yngledragten. Den er den eneste af vores vipstjerter med lyse ben; gul vipstjert har mørke ben. Bjergvipstjert hører til ved vandløb, gerne ved gamle vandmøller og åer, og ikke på åbne enge. Dens kald er et hvast, højt og metallisk "zi-zi". Den ankommer desuden allerede sidst i marts eller først i april, mens gul vipstjert først kommer sidst i april og i maj.
Hvid vipstjert har ikke gult i fjerdragten. Den voksne fugl er grå, sort og hvid med sort strube, isse og nakke om sommeren, og i vinterdragten et sort brystbånd. Risikoen for forveksling gælder især ungfugle af gul vipstjert i august og september, som kan være meget matte. Se efter det gullige anstrøg på undersiden, som gul vipstjert altid har, og den kortere hale, og lyt efter kaldet: hvid vipstjerts ivrige "djis-jip" er tydeligt forskelligt fra gul vipstjerts "psit".
Gul vipstjert er en langdistancetrækfugl og trækker overvejende om dagen. Forårstrækket begynder sidst i april og kulminerer i maj. Efterårstrækket starter i begyndelsen af august og kulminerer fra midten af august til først i september; efter midten af september ses kun enkelte fugle. Ungerne bliver tilsyneladende i nærheden af redestedet indtil begyndelsen af august, og fra sidst i juli samles fuglene på fælles overnatningspladser, fx i rørskove.
Dansk Trækfugleatlas bygger på 11.334 ringmærkede gule vipstjerter, men kun 33 genmeldinger. De fleste fugle trækker fra Danmark mod sydsydvest gennem Frankrig og Den Iberiske Halvø til Marokko. Én fugl mærket ved Gedser blev aflæst ved Tarragona i Spanien ti dage senere, 1.756 km væk, svarende til 176 km i døgnet. Hvor de danske ynglefugle overvintrer, er stadig ukendt, men fugle fra Nordtyskland og Sydsverige er genfundet i Vestafrika fra Senegal til Nigeria. Tre fugle udklækket i Danmark er genfundet i en senere ynglesæson i gennemsnit kun 6 km fra fødestedet.
Trækgæsterne kommer især fra Sverige. En fugl mærket på Getterön i Sverige og fundet i Vestjylland blev mindst 9 år og 10 måneder gammel og omtales i trækfugleatlasset som Europas ældste gule vipstjert.
Hvornår kommer gul vipstjert til Danmark? Forårstrækket begynder sidst i april og kulminerer i maj, og mange ynglefugle ankommer omkring begyndelsen af maj. Nordlige gule vipstjerter på træk kan stadig ses et stykke ind i maj, efter at de danske fugle er begyndt at yngle.
Hvordan kender man en hun af gul vipstjert? Hunnen har samme slanke form og vippende hale som hannen, men hovedet er gråbrunt eller grågrønt i stedet for blågråt, øjenbrynsstriben er gullig, og det gule på undersiden er blegere. Struben er hvid.
Hvordan ser ungerne af gul vipstjert ud? Ungfuglene er matte med kun et svagt gulligt anstrøg på undersiden. De kan derfor ligne unge hvide vipstjerter, men har kortere hale, mangler hvid vipstjerts sorte tegninger og har et helt andet kald.
Hvad er forskellen på gul vipstjert og bjergvipstjert? Bjergvipstjert er større, har længere hale, blågrå overside og lyse ben, og hannen har sort strube om sommeren. Den lever ved vandløb, mens gul vipstjert holder til på enge og marker. Bjergvipstjerts kald er et hvast, metallisk "zi-zi".
Er gul vipstjert truet i Danmark? Nej, den er vurderet som livskraftig (LC) på den danske rødliste. Arten er dog gået betydeligt tilbage på grund af dræning og tilgroning af enge, men bestanden har de seneste år været stabil, og den yngler i stigende grad i raps- og kornmarker.