Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-17 · 7 min. læsning
En lys morgen i maj, længe før villavejen vågner, lyder en kort, vemodig strofe fra toppen af et gammelt æbletræ. Kort efter viser sangeren sig: en slank lille fugl, der sætter sig på en gren og straks begynder at ryste med halen, som om den ikke kan holde den stille. Halen lyser rustrød i modlyset. Så er der ikke meget tvivl — det er en rødstjert.
En lys morgen i maj, længe før villavejen vågner, lyder en kort, vemodig strofe fra toppen af et gammelt æbletræ. Kort efter viser sangeren sig: en slank lille fugl, der sætter sig på en gren og straks begynder at ryste med halen, som om den ikke kan holde den stille. Halen lyser rustrød i modlyset. Så er der ikke meget tvivl — det er en rødstjert.
Rødstjert er en af de mest farvestrålende småfugle i danske haver og løvskove, og samtidig en af de få afrikatrækkere, der er gået frem som dansk ynglefugl de senere årtier. Navnet siger det hele: "stjert" er et gammelt dansk ord for hale. Men selv om begge køn har den røde hale, ser hannen og hunnen vidt forskellige ud, og netop derfor bliver arten ofte forvekslet — især med sin nære slægtning husrødstjert.
En rødstjerthan i yngledragt er en af de flotteste fugle, man kan få i kikkerten herhjemme. Isse og ryg er askegrå, panden er skarpt hvid, og ansigt og strube er sorte, så fuglen ser ud til at bære en maske. Brystet og flankerne er orangerøde, og vingerne brunlige. Længst bagtil sidder det, der har givet arten navn: en rustrød overgump og hale.
Fuglen er omkring 14 centimeter lang med et vingefang på cirka 20-24 centimeter og vejer typisk 12-20 gram.
Om efteråret er hannen mindre prangende. Strubens fjer har hvide kanter, og dragten er mere mat i farverne, så han ser mere udvisket ud.
Hunnen er langt mere beskeden. Oversiden er gråbrun, undersiden beige til lysebrun med et varmt orange skær på flankerne, og struben er lys. Hun mangler helt hannens maske og hvide pande. Til gengæld har hun præcis den samme rustrøde overgump og hale, og hun ryster den på samme måde. Ser man en brunlig, spinkel fugl med en dirrende rød hale i en have eller skovkant, er det i langt de fleste tilfælde en rødstjerthun eller en ungfugl.
De nyudfløjne unger er brune og skælplettede, og de kan minde om unge rødhalse. Den røde hale afslører dem dog hurtigt.
Den dirrende hale er i øvrigt et godt kendetegn i sig selv. Rødstjerten sidder sjældent stille; halen skælver og dirrer nervøst, mens fuglen holder udkig efter insekter. Hannen fanger gerne flyvende insekter på korte udflyvninger, mens hunnen oftere søger føde på jorden. Ud over insekter æder arten edderkopper og i sensommeren også bær.
Sangen er kort og lidt melankolsk. Den indledes med en høj, klar tone efterfulgt af 5-6 fyldigere og dybere toner — noget i retning af "hii-dy-dy-dy-dy" — og ender i en kort kvidren, der varierer fra fugl til fugl.
Hannerne er tidligt oppe. De kan begynde at synge omkring halvanden time før solopgang og hører til de tidligste morgensangere. Arten er også en af de fugle, der fortsat kan synge i juli for at markere, at territoriet stadig er optaget.
Kaldet er en blød, stigende fløjtetone, "huit", der kan minde om løvsangerens og gransangerens kald, og som ofte følges af to korte smæld: "huit tek-tek". Rastende fugle kan også nøjes med et hårdt "tek".
Rødstjerten er en hulruger. Den bygger rede i hule træer, spættehuller, sprækker i gamle stammer — og meget gerne i redekasser. Det foretrukne levested er lyse løv- og blandskove med gamle træer, parkagtige skove, parker og store, lidt tilgroede haver og villakvarterer med høje træer. I DOF's omtale af artens fremgang peges der netop på plantning af løvskov i stedet for nåleskov og mere urørt naturskov, og på at rødstjerten i stigende grad er flyttet ind i haver og villakvarterer.
Hannen viser hunnen et egnet redehul og bruger den røde hale i opvisningen. Hunnen bygger derefter reden af græs, rødder, fjer og hår. Æggene er blå, som regel 5-7 i kuldet, og de lægges i maj. Rugetiden er 13-14 dage, og ungerne forlader reden, når de er 14-16 dage gamle. Et andet kuld forekommer, men er ikke almindeligt.
Vil man have rødstjert i haven, er redekassen den oplagte vej. DOF BirdLife nævner i sin redekassefolder, at kasser, som mejserne ikke tager, kan blive beboet af fluesnappere, rødstjerter og gråspurve. Det er værd at huske, for rødstjerten kommer hjem fra Afrika sent på foråret, hvor musvitterne for længst har taget de bedste kasser. Hæng derfor gerne mere end én kasse op. DOF anbefaler at vende flyvehullet mod nord eller øst for at undgå direkte sol og slagregn, og at rense kassen om efteråret, når den står tom. Og lad gamle træer med huller stå, hvor det er muligt.
Rødstjerten har ikke altid været en fast del af den danske fuglefauna; det første kendte ynglefund er fra Vendsyssel i 1863. I lang tid var den mest knyttet til Østdanmark med Nordsjælland og Dyrehaven som kerneområder. Fra 1970'erne til midten af 1990'erne gik den tilbage, blandt andet på grund af ekstrem tørke i Sahelzonen, hvor mange europæiske sangfugle overvintrer.
Siden er billedet vendt. DOF's punkttællinger, der er gennemført siden 1975, dokumenterer fremgangen, og Atlas III har vist, at yngleudbredelsen er næsten fordoblet siden midten af 1970'erne. Arten har bredt sig mod vest og nord i Jylland og yngler nu i stort set hele landet. Naturbasen anslår den danske bestand til omkring 36.000 par, og arten er vurderet som livskraftig (LC) på den danske rødliste.
Rødstjerten overvintrer i Afrika syd for Sahara og ankommer som regel fra midten af april og ind i maj. Ynglefuglene trækker bort igen fra midten af august og i september, mens fugle fra Norge, Sverige og Finland kan passere Danmark frem til begyndelsen af oktober.
Den eneste art, man for alvor kan forveksle rødstjert med herhjemme, er husrødstjert. Begge har rustrød hale, og hunner og ungfugle kan ligne hinanden.
Hannerne er dog lette at skille ad. Husrødstjerthannen er mørkegrå til næsten sort med sort strube og bryst og et lyst felt i vingen. Den har hverken hvid pande eller orange bryst. Rødstjerthannen er grå på ryggen og orange nedenunder.
Hunnerne er sværere. Husrødstjerthunnen er ensartet grå eller gråbrun, også på undersiden, mens rødstjerthunnen er varmere og blegere brun med lys strube og beige til orangeagtig underside. Er fuglen næsten helt grå, er det sandsynligvis en husrødstjert.
Levested og adfærd hjælper også. Husrødstjerten er knyttet til bygninger og foretrækker havne, industriområder og store bygninger omgivet af åbne, bare arealer, og den yngler i nicher og huller i bygninger. Den løber ofte rundt på jorden. Rødstjerten hører til i træerne. Kaldet hos husrødstjert er et kort "tsik", og sangen har en karakteristisk raslende eller knitrende del. Husrødstjerten er desuden langt sjældnere som ynglefugl, med en anslået bestand på 750-1.000 par, og den ankommer tidligere — allerede fra marts.
Hvordan kender man rødstjertens han og hun fra hinanden? Hannen har sort ansigt og strube, hvid pande, grå ryg og orangerødt bryst. Hunnen er gråbrun ovenpå og lys beige nedenunder uden maske og hvid pande. Begge har den samme rustrøde hale, som de ryster med.
Hvilken dansk fugl har rød stjert og ryster med halen? Det er som regel en rødstjert, der ses i haver og løvskove fra april til september. Den nære slægtning husrødstjert har også rød hale, men er mørkere grå og holder mest til ved bygninger, havne og industriområder.
Hvordan lyder rødstjertens sang? Sangen er en kort strofe, der begynder med en høj tone efterfulgt af nogle dybere toner, cirka "hii-dy-dy-dy", og afsluttes med en kort kvidren. Kaldet er et blødt "huit", ofte fulgt af to korte "tek".
Kan man få rødstjert til at yngle i en redekasse? Ja, rødstjerten er en hulruger og bruger gerne redekasser i haver med gamle træer. Da den ankommer sent fra Afrika, er det en god idé at hænge flere kasser op, så der stadig er en ledig, når musvitterne har valgt.
Er rødstjerten i tilbagegang i Danmark? Nej, tværtimod. Efter en tilbagegang frem til midten af 1990'erne er arten gået markant frem, og ifølge DOF er dens yngleudbredelse næsten fordoblet siden midten af 1970'erne. Bestanden anslås til omkring 36.000 par.