Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-17 · 7 min. læsning
Står man en blæsende oktoberdag på Blåvand Huk eller ved Skagen og kigger ud over havet, går der sjældent længe, før en lang, lavtflyvende fugl med hængende hals og fødderne stikkende ud bag halen passerer forbi. Det er en lom, og i langt de fleste tilfælde er det en af vores to almindelige arter: rødstrubet lom eller sortstrubet lom. Begge yngler ved søer og småsøer i Skandinavien og længere mod nord, men de tilbringer vinterhalvåret på havet, og her spiller de danske farvande en væsentlig …
Står man en blæsende oktoberdag på Blåvand Huk eller ved Skagen og kigger ud over havet, går der sjældent længe, før en lang, lavtflyvende fugl med hængende hals og fødderne stikkende ud bag halen passerer forbi. Det er en lom, og i langt de fleste tilfælde er det en af vores to almindelige arter: rødstrubet lom eller sortstrubet lom. Begge yngler ved søer og småsøer i Skandinavien og længere mod nord, men de tilbringer vinterhalvåret på havet, og her spiller de danske farvande en væsentlig rolle for dem.
Rødstrubet lom er den talrigeste af de to, mens sortstrubet lom er lidt større og mere knyttet til de østlige farvande. I vinterdragt kan de være overraskende svære at skille ad, især på lang afstand i dårligt lys. Her gennemgår vi kendetegnene, stemmerne, forekomsten i Danmark og de trusler, der følger med et hav med stadig mere aktivitet.
I sommerdragt er de to arter nemme at kende fra hinanden, hvis man vel at mærke får set dem ordentligt. Rødstrubet lom er den mindste og slankeste af lommerne, omtrent på størrelse med en ederfugl. Naturbasen angiver en længde på 55-67 cm og et vingefang på 91-110 cm. Halsen er blygrå med et teglrødt felt på forsiden. Det røde ser man dog sjældent: på afstand og i modlys fremstår feltet blot mørkt.
Sortstrubet lom er kraftigere med 63-75 cm i længden og et vingefang på 100-122 cm. Isse og nakke er sølvgrå og diffust afgrænset mod et sort felt på halsens forside. Den sorte ryg er prydet med hvide rudefelter, som giver fuglen et nærmest skakternet udseende.
Det er i vinterhalvåret, de fleste danske lommer ses, og her skal man se efter andre kendetegn. Rødstrubet lom er tydeligt lysere på oversiden end sortstrubet lom og har mere hvidt på hoved og hals. Det mørke øje er omgivet af en oval hvid øjenring, der er tydeligst foran øjet, og ryggen er oversået med små hvide, elliptiske pletter, som gør fuglen gråspættet på nært hold. Næbbet er tyndt og peger ofte let opad, og fuglen holder gerne hovedet med næbbet løftet, når den svømmer. Ungfugle kan om efteråret have en helt gråbrun hals og kun lys hage.
Sortstrubet lom i vinterdragt er mere kontrastrig. Den mørke overside når ned i øjenhøjde på hovedet og er skarpt afgrænset mod den hvide underside. Det bedste enkeltkendetegn er et velafgrænset hvidt felt bagest på flanken, lige over vandlinjen. Næbbet er gråt med mørk næbryg, lige eller svagt nedadbøjet, og holdes vandret, når fuglen svømmer.
Kig efter følgende, når en vinterlom skal bestemmes:
Den tredje mulighed, man bør have i baghovedet, er islom, som er større og har et endnu kraftigere næb. Mange lommer på træk passerer dog så langt ude, at de må noteres som ubestemt rød- eller sortstrubet lom, og det er der ingen skam i.
Mange søger på lommens lyd, og på ynglepladserne har lommerne da også markante stemmer. Rødstrubet lom har en ravneagtig, gøende stemme, og flyvende fugle kan give en gåseagtig gakken. Sortstrubet lom har et vidtlydende kald og forskellige skræppende lyde.
For danske fuglekiggere er det dog vigtigt at vide, at begge arter er tavse om vinteren. Lydene fra ynglesøerne hører man altså stort set aldrig ved de danske kyster, og vil man opleve lommernes kald, skal man som regel til ynglepladserne i Skandinavien.
Lommerne er udprægede dykkere. De ligger meget lavt i vandet og kan forsvinde under overfladen næsten uden et plask. I danske farvande søger de føde til havs på 10-30 meter dybt vand, ofte langt fra kysten. Føden er fisk. Om vinteren tager rødstrubet lom blandt andet torsk, sild og brisling, mens sortstrubet lom især tager torsk, sild og fladfisk.
Ingen af de to arter yngler i Danmark, men begge forekommer som træk- og vintergæster. Trækket foregår især i september-november og igen i april-maj. I NOVANA-rapporterne fra Aarhus Universitet er den samlede overvintrende bestand af rødstrubet og sortstrubet lom i danske farvande vurderet til 10.000-15.000 individer, mens bestanden under forårstrækket er vurderet til omkring 20.000 fugle. Ifølge DOF topper antallet i april med tæt på 20.000 individer.
Fordelingen er tydelig. Rødstrubet lom findes i størst antal i Nordsøen, Aalborg Bugt og Kattegat, mens sortstrubet lom forekommer i størst antal i den østlige del af landet. DOF har fremhævet flytællingerne, som Aarhus Universitet står for, og som viser, at den sydlige del af Nordsøen er afgørende for arten, fra området ud for den dansk-tyske grænse over Horns Rev ud for Blåvand og videre nordpå mod Agger og Thyborøn. Mere end 90 procent af de lommer, der tælles og artsbestemmes, er rødstrubede. Den sydlige del af Nordsøen er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.
Fra land er Blåvand et af de bedste steder at opleve arten. DOF Blåvand opgør, at der fra 1963 til 2023 er talt 408.665 rødstrubede lommer ved fuglestationen, med et gennemsnit på 50,3 pr. observationsdag. Hovedparten er fugle på sydtræk, og en god trækdag giver normalt 500-1.000 fugle, mens der i 1966 og 1973 blev set over 5.000 på enkelte dage.
Lommer er følsomme over for menneskelig aktivitet på havet. NOVANA-rapporterne beskriver, at lommerne reagerer på skibe på mere end en kilometers afstand, og at havvindmølleparker kan påvirke tætheden af lommer negativt helt ud til en afstand af over 15 km. Når netop de lavvandede, fiskerige områder i Nordsøen også er attraktive for havvind, opstår der en direkte konflikt om pladsen. Broforbindelser og øget skibstrafik påvirker ligeledes fordelingen, og en del lommer omkommer formentlig som utilsigtet bifangst i fiskeredskaber.
Olie er den anden store trussel. Som DCE påpeger i et notat om olieramte fugle, ødelægger olie fjerdragtens struktur, som fuglene er afhængige af for at holde varmen og flyde. Olieramte fugle får svært ved at svømme, flyve og finde føde. Danske farvande er meget trafikerede, og for arter som lommerne, der tilbringer hele vinteren liggende på havet, kan selv mindre udslip få alvorlige følger.
På den danske rødliste fra 2019 er rødstrubet lom som trækfugl vurderet som ikke truet, mens sortstrubet lom står opført i kategorien utilstrækkelige data. Bestanden af overvintrende lommer i Danmark vurderes som stabil i NOVANA-perioden, men netop fordi så stor en del af fuglene samles i få havområder, er placeringen af fremtidige vindmølleparker og sejlruter afgørende.
Hvad er forskellen på rødstrubet lom og sortstrubet lom? Rødstrubet lom er mindst og har et rødt felt på halsen i sommerdragt, mens sortstrubet lom har sort strube og hvide rudefelter på ryggen. Om vinteren er rødstrubet lom lysere med hvidt omkring øjet og tyndt, opadvendt næb, mens sortstrubet lom er mere kontrastrig og har et skarpt hvidt felt bagest på flanken.
Hvordan lyder en lom? På ynglepladsen har rødstrubet lom en ravneagtig, gøende stemme, og sortstrubet lom et vidtlydende kald. I Danmark er begge arter dog tavse om vinteren, så lydene høres næsten kun på ynglepladserne i Skandinavien og længere mod nord.
Yngler lommer i Danmark? Nej. Både rødstrubet og sortstrubet lom yngler ved søer i Skandinavien og længere mod nord, men forekommer i Danmark som træk- og vintergæster, især fra september til maj.
Hvor ser man bedst lommer i Danmark? Rødstrubet lom ses bedst langs vestkysten, for eksempel ved Blåvand, samt i Kattegat og Aalborg Bugt. Sortstrubet lom er mere talrig i de østlige farvande. Træktiden forår og efterår giver de bedste chancer.
Hvorfor er havvindmøller et problem for lommer? Lommer er følsomme over for menneskelig aktivitet, og NOVANA-overvågningen beskriver, at havvindmølleparker kan påvirke tætheden af lommer negativt helt ud til over 15 km fra parken. Når møllerne placeres i de fiskerige områder, lommerne bruger om vinteren, mister fuglene reelt fourageringsområder.