Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-10 · 7 min. læsning
Der findes næppe en dansk have uden en solsort. Den roder rundt i løvet under hækken, løber i korte spurter hen over græsplænen og bremser brat op med hovedet på skrå for at lytte efter regnorme. Og når marts lakker mod enden, sidder hannen på tagryggen og fløjter, mens lyset siver ud af villavejen.
Der findes næppe en dansk have uden en solsort. Den roder rundt i løvet under hækken, løber i korte spurter hen over græsplænen og bremser brat op med hovedet på skrå for at lytte efter regnorme. Og når marts lakker mod enden, sidder hannen på tagryggen og fløjter, mens lyset siver ud af villavejen.
Netop fordi den er så nærværende, overser vi, hvor bemærkelsesværdig arten i virkeligheden er. Solsort er Danmarks talrigeste ynglefugl, og de tætteste bestande findes ikke i skoven, men i parcelhuskvartererne. Bestanden er anslået til omkring 2,1 millioner par (2019), mens en tidligere opgørelse fra 2014 fra DOF BirdLife, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen nåede frem til 1,7 millioner par.
Men solsorten har hverken altid været almindelig eller altid været en byfugl. Og de seneste år har den fået en hård påmindelse om, hvor hurtigt selv en stor bestand kan skrumpe: i 2024 ramte et myggebåret virus danske solsorte for første gang.
Hannen er landets nemmeste fugl at artsbestemme: kulsort fra næb til halespids, med gult til orangegult næb og en tynd, gul ring om øjet. Jo ældre hannen er, desto kraftigere og mere orange virker næbbet. Unge hanner i deres første vinter har ofte et mørkere, brunligt næb og en mattere dragt.
Hunnen ligner nærmest en helt anden art, og det er her, de fleste går galt i byen. Hun er mørkebrun frem for sort, har brunligt næb, lysere og let stribet strube og en svag, diffus plettet tegning på brystet. Ungfugle, der netop har forladt reden, er rustbrune med tydelige lyse dråbepletter og virker påfaldende korthalede.
Målene er en solid drossels: omkring 25 centimeter, 80-100 gram og et vingefang på 34-38 centimeter. Kropssproget er et lige så godt feltkendetegn som dragten — de korte løb afbrudt af pludselige stop og halen, der løftes i samme øjeblik, fuglen lander.
Indtil 1880'erne var solsorten en sky og forholdsvis fåtallig skovfugl herhjemme. Den holdt til i løvskovens underskov og viste sig sjældent på åbent terræn. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte arten at rykke ind i byerne, og et forbud mod fangst i done fra 1894 kan have givet udviklingen et skub.
I dag skelner man nærmest mellem skovsolsorte og bysolsorte. Byfuglene lever tættere, er langt mindre sky, yngler tidligere og udnytter en føde, deres forfædre i bøgeskoven aldrig havde set for sig: fedtet på foderbrættet, nedfaldsæblerne og haveejernes bærbuske. Villakvarteret byder samtidig på redesteder i tætte hække og thujaer, læ og et mildere vinterklima end det åbne land. Erobringen af byen er ikke et dansk særsyn, men et europæisk mønster.
De første tøvende strofer kan høres allerede i februar, og fra marts og ind i juli synger hannerne for alvor. Sangen er dyb, fløjtende og melodisk, bygget op af rolige fraser, der ofte ender i en skrattende hale, og så varieret, at en enkelt han råder over et stort repertoire.
Valget af syngepost er en del af artens karakter. Hannen opsøger et højt og frit punkt — en trætop, en skorsten, en tagryg eller en gammel antenne — og markerer derfra sit territorium over for naboerne. Sangen kulminerer tidligt om morgenen og igen i den sidste time før mørket. Kaldene er lige så nyttige at kende: en kat på jorden udløser hårde, gentagne "tjuk-tjuk-tjuk", mens en overflyvende rovfugl får fuglen til at udstøde et tyndt, højfrekvent træk, som er svært at pejle.
Solsorten fouragerer overvejende på jorden. Regnorme, insektlarver og snegle udgør kernen i føden om sommeren, mens bær, frugt og nedfaldsæbler tager over fra sensommeren. Ved foderbrættet tager den gerne fedt, brød og frø, men som jordfugl foretrækker den at æde under brættet frem for på det.
Yngletiden løber typisk fra marts-april til hen i august. Reden bygges i tætte hække og buske, i klatreplanter op ad husmuren, i hulrum eller under et tagudhæng, og en åben redekasse tages også i brug. Der lægges normalt tre til fem blågrønne æg med brune pletter, rugetiden er 13-15 dage, og ungerne forlader reden efter omkring to uger — ofte før de er rigtig flyvefærdige. To til tre kuld på en sæson er normalt, og netop den høje ungeproduktion gør arten robust over for tab.
De fleste danske solsorte er standfugle, men en del hunner og ungfugle trækker mod sydvest, mens vi til gengæld får trækkende og overvintrende fugle nordfra. Efterårstrækket ses især i oktober, mens forårstrækket topper omkring midten af marts og er overstået i løbet af april.
I september 2024 påviste Statens Serum Institut for første gang nogensinde Usutu-virus i Danmark, i tre solsorte indsendt gennem faldvildtovervågningen. Meldingerne kom især fra Syd- og Sønderjylland, og det passede med, at virusset allerede var fundet i solsorte i Slesvig-Holsten syd for grænsen.
Det, der fulgte, fik et omfang, man ikke tidligere har set hos danske solsorte. Virusset overføres ved myggestik, og det blev dokumenteret i solsorte fra 24 kommuner. DOF BirdLife vurderede, at over 100.000 danske solsorte døde i andet halvår af 2024, og foreningen modtog mere end 1.000 indberetninger om døde eller svækkede fugle. At netop det år blev så voldsomt, hænger sammen med vejret: 2024 var både usædvanlig varmt og vådt og gav myggene ideelle betingelser.
Erfaringerne fra Tyskland, hvor Usutu blev påvist første gang i 2011, viser, hvad der står på spil. Her anslås 200.000-400.000 solsorte at være døde alene i 2011-2012, og i de hårdest ramte områder faldt bestanden med 16 procent frem mod 2016. På verdensplan er virusset påvist hos 93 fuglearter, men solsorten hører til de mest følsomme.
DOF BirdLifes tællinger tyder dog på, at den danske bestand har rettet sig efter udbruddet, blandt andet takket være en god ungeproduktion i den efterfølgende ynglesæson. Virusset er ikke forsvundet — i august 2025 blev det igen påvist i to døde solsorte i Storkøbenhavn — og derfor giver det stadig mening at indberette døde eller tydeligt svækkede fugle.
Hannen forveksles først og fremmest med ringdrossel, en fåtallig trækgæst, der ses sidst i april og først i maj samt fra sidst i september og ind i oktober, typisk på marker, enge og i krat. Ringdroslen er slankere og har lysere vinger, og hannen bærer en tydelig hvid halvmåne på brystet; hos hunnen er den grålig og udvisket. Solsortehanner med hvide fjer i dragten kan vise et lignende bryststrejf, men det er sjældent lige så regelmæssigt formet.
Stær bliver også taget for solsort på afstand, men den har kortere hale, spidst næb, en travl, trippende gang og i vinterdragt en tæt sky af lyse prikker. Hunnen forveksles derimod med sangdrossel og vindrossel, der begge er mindre, koldere brune ovenpå og har kraftige, skarpt afgrænsede pletter på lys bund.
Kort sagt: overalt og hele året. Vil man opleve arten frem for blot at registrere den, er villakvarteret, kirkegården og byparken de bedste lokaliteter — her er tætheden højest, og fuglene er så tillidsfulde, at adfærden kan følges på få meters afstand. Det bedste tidspunkt er den sidste time før solnedgang fra midten af marts til juni, hvor sangen topper. Tidlig morgen giver flere fugle på plænerne, fordi jorden er fugtig. Om vinteren flytter oplevelsen sig til bærbuskene og foderpladsen.
Hvordan kender jeg forskel på en hunsolsort og en sangdrossel? Hunsolsorten er større, mørkere og mere ensfarvet mørkebrun, og plettetheden på brystet er svag og udvisket. Sangdroslen er mindre og lysere brun ovenpå og har kraftige, skarpt afgrænsede pletter på et lyst bryst.
Hvornår begynder solsorten at synge om foråret? De første tøvende strofer kan høres allerede i februar, og sangen tager for alvor til fra marts og holder ved ind i juli. Hannen synger både tidligt om morgenen og i den sidste time før mørket, som regel fra en tagryg, en skorsten eller en trætop.
Hvor mange solsorte yngler der i Danmark? Solsorten er landets talrigeste ynglefugl med en bestand anslået til omkring 2,1 millioner par i 2019. En tidligere opgørelse fra 2014 fra DOF BirdLife, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen nåede frem til 1,7 millioner par. De højeste tætheder findes i byernes villakvarterer.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en død eller svækket solsort i haven? Fuglen kan være ramt af Usutu-virus, som blev påvist i danske solsorte første gang i september 2024 og igen i august 2025. Brug handsker, hvis du er nødt til at flytte den, og indberet fundet til faldvildtovervågningen, så det kan indgå i overvågningen.
Trækker danske solsorte væk om vinteren? De fleste bliver. En del hunner og ungfugle trækker mod sydvest, mens vi til gengæld får fugle nordfra, og den solsort, du fodrer i januar, er derfor ikke nødvendigvis den, der sang i haven i maj.