Solsort (Turdus merula) i Danmark
Solsorten er en af Danmarks mest almindelige og bedst kendte sangfugle. Hannens helsorte fjerdragt med klargul næb og gul øjenring er ikonisk, mens hunnen har en mere diskret chokoladebrun fjerdragt med rustbrunt skær på bryst og flanker og et mørkt næb uden gul farve — det sikreste kønskendetegn i felten. Fuglen er 23–29 cm lang, har et vingefang på 34–39 cm og vejer 80–125 gram. Ungfugle er brunspættede, og unge hanner skifter gradvist til sort i løbet af efterår og vinter.
Hver han har sin egen sangmelodi, der aldrig gentages helt ens — en dyb, fløjtende sang med bløde fraser, fremført fra en høj udkigspost ved daggry og skumring fra marts til juli med top i april-maj. Alarmkaldet er et skarpt "tix-tix-tix". Solsorten yngler i tæt busk eller hæk, hvor hunnen bygger en åben skålrede; kuldet på 3–5 blågrønne æg med rødbrune pletter ruges i 13–14 dage, og ungerne forlader reden efter blot 13–14 dage. Om foråret lever den af regnorme, snegle og insekter, mens den om efteråret og vinteren skifter til bær og nedfaldsfrugt. Oprindeligt en skovfugl, men solsorten har siden 1800-tallets midte koloniseret byer, parker og haver, som i dag er dens vigtigste levested. Arten er delvis standfugl, mens nordlige fugle trækker til Storbritannien og Vesteuropa om vinteren. Hunnen er mørkebrun med en varmere rustbrun tone på brystet og en svagt stribet strube, og næbbet er mørkt uden hannens gule farve — det tydeligste kønstegn i felten. Unge hanner i deres første leveår har mørkt næb, som gradvis gulner hen over vinteren, så en etårig han i april kan have et halvgult næb og en mat sort dragt.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Drosler