Sangdrosselen er en drossel på 20-24 cm med et vingefang på 33-36 cm og en vægt på 65-90 gram. Oversiden er brun, undersiden hvid med perleformet plettet bryst og rustbrun underside af vingen. Arten lever i løv- og blandskov med undervegetation, i parker og på kirkegårde. Den er en kortdistancetrækfugl, der ankommer sidst i marts til april og overvintrer i Vesteuropa og ved Middelhavet.
Sangdrosselens sang er klar og rig, og hver frase gentages karakteristisk 2-4 gange — "tjook-tjook-tjook ... piri-piri-piri ... tu-ti-lu-tu-ti-lu" — hvilket gør den til en af de smukkeste fuglesange overhovedet og adskiller den tydeligt fra andre drosler. Arten er kendt som en "sneglebanker": den holder sneglen i næbbet og slår den mod en flad sten, en slags ambolt, indtil skallen knækker, og den samme sten kan bruges år efter år. Ud over snegle spiser den regnorme, insekter og om efteråret bær. Sangdrosselen bygger sit rede i en busk eller et træ, ofte en gran, 2-4 meter oppe, og et vigtigt kendetegn er, at reden indvendigt er beklædt med et glat lag ler i stedet for mos. Hunnen lægger 4-5 æg, som ruges 12-14 dage, og parret når ofte to kuld i løbet af en sæson. Fordi arten trækker, ses den først og fremmest i yngletiden og ikke om vinteren. Sangdroslen tilhører drosselfamilien og forekommer i store dele af Palæarktis så langt østpå som Bajkalsøen; den deles i to til fire underarter. Oversiden er brun og undersiden gulhvid til gulbrun med sorte pletter. Den karakteristiske sang, hvor hver musikalske frase gentages flere gange, er ofte blevet besunget i poesien.