Sjagger er en stor og kraftigt bygget drossel på 22-27 cm med et vingefang på 39-42 cm og en vægt på 80-130 gram. Den kendes på den blågrå isse og nakke, den varmt kastanjebrune ryg og den grå overgump. Struben er gulhvid med kraftig sort stribning, og det rigt plettede bryst går over i gule og sorte toner mod flankerne. I flugten lyser den hvide undervinge tydeligt, og fuglen har en karakteristisk, lidt hakkende flyvestil.
Det almindeligste kald er et hårdt, skrattende "tjack-tjack-tjack", der næsten altid lyder fra flyvende og rastende flokke og ofte afslører fuglene, længe før man ser dem - især om efteråret og vinteren, når store flokke strejfer omkring. Sjaggeren yngler usædvanligt for en drossel i løse kolonier, hvilket giver et kollektivt forsvar mod rovdyr: hele kolonien angriber i fællesskab rovfugle og andre fjender ved at "bombardere" dem med ekskrementer. Reden er en solid skål af græs og ler i en trægrenkløft, typisk 3-10 meter oppe, hvor hunnen lægger 4-6 æg, der ruges i 11-14 dage. Om sommeren lever fuglen af regnorme og insekter fra åbne marker og fugtige enge, mens bær og frugt dominerer om efteråret og vinteren - rønnebær og navrbær er favoritter, suppleret med æbler og anden nedfaldsfrugt. Sjaggeren er en delvis trækfugl: de nordlige fugle trækker til Vest- og Centraleuropa, mens en del overvintrer længere mod nord, hvor de invaderer villahaver og plyndrer rønnetræer, ofte sammen med vindrossel og andre droslearter.