Vindrossel (Turdus iliacus) i Danmark
Vindroslen (Turdus iliacus) er cirka 20-24 cm lang med et vingefang på cirka 33-35 cm og en vægt på omkring 55-75 gram, hvilket gør den til en af de mindre drosler og tydeligt mindre end sangdroslen. Oversiden er jævnt gråbrun, undersiden lys med kraftig mørk stribning. De sikreste kendetegn er den brede, cremehvide øjenbrynsstribe og det rustrøde parti på kropssiderne og under vingen, som ses meget tydeligt, når fuglen letter eller flyver.
Vindroslen er mest kendt for sit trækkald, et tyndt, langtrukkent og skarpt "siih", der høres fra trækkende flokke om efteråret, ofte over byer og bymæssig bebyggelse om natten; sangen er en ret kort, melodisk strofe, der som regel indledes med nogle faldende, fløjtende toner og afsluttes med et lavmælt, knirkende kvidder. Vindroslen yngler i fjeldbirkeskov og nordlig nåle- og blandskov, og bestanden er stor. Under trækket passerer arten Nordvesteuropa med store flokke især i september-november, og nogle fugle overvintrer i milde vintre, især hvor der er rigeligt med bær. Reden er skålformet og placeres lavt i et træ, i en busk eller undertiden på jorden; kuldet omfatter normalt 5-6 æg, og begge forældre deltager i rugning og fodring. Om sommeren lever fuglen mest af regnorme og insekter, mens bær - i rønnebær og faldfrugt som æbler - bliver den vigtigste føde om efteråret og vinteren. Vindroslen er 20-24 cm lang med et vingefang på 33-35 cm og en vægt på 55-75 gram, hvilket gør den til en af de mindre drosler og tydeligt mindre end sangdroslen. De sikreste kendetegn er det brede, flødehvide øjenbryn og det rustrøde parti på kropssiderne og under vingen, som ses meget tydeligt, når fuglen letter. Om efteråret høres dens tynde "siih" som trækkald over byer og åbent land, ofte efter mørkets frembrud.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Drosler