Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-03 · 6 min. læsning
I 1972 ynglede det sidste danske par Vandrefalk på Møns Klint, og derefter var arten væk. Forfølgelse og miljøgifte, ikke mindst DDT, havde tømt klinterne for den falk, der ellers havde hørt til på Møn, Stevns, Bornholm og i Rold Skov gennem generationer. I 2001 slog et par sig ned på Møns Klint igen, og i årene siden har vandrefalken bredt sig fra kridtklinterne til broer, kraftværker og høje bygninger. Det er en af de mest markante tilbagekomster i dansk fugleliv, og den er værd at forstå i …
I 1972 ynglede det sidste danske par Vandrefalk på Møns Klint, og derefter var arten væk. Forfølgelse og miljøgifte, ikke mindst DDT, havde tømt klinterne for den falk, der ellers havde hørt til på Møn, Stevns, Bornholm og i Rold Skov gennem generationer. I 2001 slog et par sig ned på Møns Klint igen, og i årene siden har vandrefalken bredt sig fra kridtklinterne til broer, kraftværker og høje bygninger. Det er en af de mest markante tilbagekomster i dansk fugleliv, og den er værd at forstå i detaljer – både for den, der vil kende falken i felten, og for den, der bare vil vide, hvad det er for et skrig, der skærer gennem luften over klinten.
Vandrefalken er kompakt bygget med kraftigt bryst og brede skuldre, og den virker altid tungere og mere muskuløs end de andre danske falke. Voksne fugle har stålgrå til blågrå overside og hvidlig underside med fin, tværgående sort stribning. Hovedet er artens sikreste kendetegn: sort isse, hvide kinder og hvid strube og en bred, sort skægstribe ned over kinden. Næbroden og fødderne er gule, og en gul ring omkranser øjet. Ungfugle er langt brunere, og undersiden er længdestribet i stedet for tværstribet, så de kan i felten se overraskende anderledes ud end forældrene.
Størrelsesforskellen mellem kønnene er påfaldende stor. Hannen måler typisk omkring 38-45 centimeter og har et vingefang på cirka 89-100 centimeter, mens hunnen er tydeligt kraftigere med et vingefang omkring 104-113 centimeter og en vægt på 900-1300 gram mod hannens 600-750 gram. Ser man et par sammen ved en redehylde, er forskellen umulig at overse, og den har direkte betydning for, hvad de to fugle jager.
Vandrefalken er ikke nogen støjende fugl uden for yngleterritoriet. Stemmen høres først og fremmest ved reden, hvor parret veksler hårde, gennemtrængende stavelser, der på dansk gerne gengives som "ræhk ræhk ræhk ræhk" eller et skarpere "kek-kek-kek". Lyden er metallisk og aggressiv, den bærer langt hen over vandet og kridtet, og den er ofte det første, der afslører en falk ved en klint – længe før man har fundet fuglen i kikkerten. Kommer en havørn, en ravn eller for den sags skyld en drone for tæt på, skifter kaldet typisk til en hurtigere og hidsigere alarmversion, og forældrefuglene kan gå til modangreb.
Jagten er artens signatur. Vandrefalken angriber andre fugle i luften, enten ved at presse dem op og indhente dem i vandret flugt eller ved det berømte styrtdyk, hvor den lægger vingerne ind til kroppen og falder ned mod byttet. GeoCenter Møns Klint henviser til en måling på 389,4 kilometer i timen, foretaget med en chip på en falk i frit fald. Det er altså ikke en måling fra klinten selv, men et internationalt rekordtal, der gør vandrefalken til det hurtigste dyr i dyreriget. Hverdagens jagtdyk foregår ved betydeligt lavere fart, og danske artsbeskrivelser angiver typisk hastigheder omkring 180-200 kilometer i timen. Selve slaget udføres med fangeklørne, og byttet dræbes ofte af stødet alene.
Føden består næsten udelukkende af fugle taget i luften, og størrelsesforskellen mellem kønnene fordeler byttet mellem dem. Hannen tager typisk stære, drosler og andre mindre fugle, mens den større hun kan tage duer og mindre ænder. Naturbasen angiver, at hunnen kan tage bytte på op til omkring et kilo. På Møns Klint står ringduer, solsorte, stære og drosler højt på listen, og senere på sæsonen også svaler. Netop derfor trives arten formentlig også i havne og industriområder, hvor duebestandene er store og udsynet godt.
Reden anlægges traditionelt på en hylde i en stejl klippeside eller klint, men vandrefalken bygger ikke selv nogen egentlig rede. Den skraber en fordybning i grus eller overtager en forladt rede fra en anden fugl, og i dag benytter mange danske par opsatte redekasser på broer, kraftværker og høje bygninger – blandt andet Kyndbyværket, Stålværket i Frederiksværk og Esbjergværket. Kuldet lægges fra sidst i marts til midt i april og består oftest af tre eller fire æg, undtagelsesvis helt ned til ét og op til seks. Rugetiden er 29-32 døgn, og begge forældre deltager. Ungerne bliver flyvefærdige hen over juni og juli, og et par vender gerne tilbage til den samme hylde år efter år.
Vandrefalken har aldrig været nogen talrig dansk ynglefugl. I 1800-tallet skønnes bestanden at have været på højst 10-15 par, og efter 1950 forsvandt de sidste faste ynglepladser på Bornholm, Møn, Stevns Klint og i Rold Skov, indtil arten helt opgav i 1972. Forbuddet mod DDT, bedre beskyttelse og genudsætningsprojekter i nabolandene fik den europæiske bestand til at vokse gennem 1980'erne og 1990'erne, og i 2001 kom falken tilbage til Møns Klint. Det første par bestod ifølge GeoCenter Møns Klint af en tysk hun fra Mecklenburg og en svensk han fra Kullen i Skåne. Hannen med ringkoden "Rød A3" blev på klinten i ti år og fik i alt 27 unger, og en unge fra klinten med ringkoden HK vendte tilbage i 2012 og var ynglehan på klinten frem til 2022.
Fremgangen er veldokumenteret i den nationale overvågning. Fra ét par i 2004 voksede bestanden til 12 par i 2012, 17 par i 2015 og 19 par i 2017. Rekordåret blev 2020, hvor 17 par fik unger, 45 ungfugle kom på vingerne, og 23 blev ringmærket, fordelt på 24-26 registrerede lokaliteter. Året efter ynglede vandrefalken for første gang i over 100 år i Københavnsområdet, nemlig i en redekasse på toppen af skorstenen på Vestforbrænding i Glostrup 150 meter over jorden. Kassen blev sat op i efteråret 2020, og to unger blev ringmærket i 2021.
Så kom tilbageslaget. Fugleinfluenza ramte bestanden fra efteråret 2020 og frem, og i sommeren 2022 døde blandt andet en ynglehun på Møns Klint af sygdommen. I 2023 var bestanden ifølge DOF BirdLife nede på otte ynglepar. I 2025 var der igen 19 lokaliteter med vandrefalkepar, mindst 12 ynglepar og over 30 unger, og Stevns Klint alene havde fire ynglepar med udsigt til et femte. Ornitolog og falkeekspert Niels Peter Andreasen, der indsamler data og udarbejder det årlige ynglefacit for DOF BirdLife, vurderer, at bestanden kan finde et niveau omkring 15-25 par, når fugleinfluenzaen ikke længere presser den. Arten er rødlistet som sårbar (VU) ynglefugl, den står på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og den er fredet og ikke jagtbar i Danmark. Forstyrrelse ved rederne er en dokumenteret trussel. Droner og lavtflyvende fly har fået falke til at forlade reder på Møns Klint, og derfor er der indført flyveforbud i lav højde ved klinten i yngletiden.
Størrelsen og den kraftige bygning gør vandrefalken svær at forveksle med de mindre danske falke, når man først har fået den ordentligt i kikkerten. Tårnfalken muser – står stille i luften på rystende vinger – over vejkanter og er langt spinklere, og lærkefalken er slankere med lange, seglformede vinger og en helt anden jagtstil efter insekter og svaler. Problemerne opstår snarere på afstand og i modlys, hvor en fjern vandrefalk kan minde om en duehøg med en tilsvarende kraftig silhuet, indtil den viser den spidse falkevinge. Blandt de meget sjældne gæster nævnes jagtfalk og eleonorafalk som mulige forvekslingsarter, fordi størrelsen overlapper, og her er det hovedtegningen med den brede sorte skægstribe og de rene hvide kinder, man skal have styr på. Husk også, at ungfuglene med deres brune, længdestribede fjerdragt kan sende selv erfarne feltornitologer tilbage til feltbogen.
Hvordan lyder en vandrefalk? Kaldet høres først og fremmest ved reden, hvor parret veksler hårde, gennemtrængende stavelser, der ofte gengives som "ræhk ræhk ræhk" eller et skarpt "kek-kek-kek". Lyden er metallisk og bærer langt hen over klinten. Bliver falkene forstyrret, skifter kaldet typisk til en hurtigere og hidsigere alarmversion.
Hvor mange vandrefalke yngler i Danmark? I 2025 blev der registreret 19 lokaliteter med vandrefalkepar og mindst 12 ynglepar, som fik over 30 unger på vingerne. Ifølge DOF BirdLife var bestanden i 2023 nede på otte par efter fugleinfluenza, og falkeekspert Niels Peter Andreasen vurderer, at niveauet på sigt kan lande omkring 15-25 par.
Hvor kan man se vandrefalk i Danmark? Møns Klint og Stevns Klint er kerneområderne, og arten yngler desuden på Bornholm, ved Roskilde Fjord og i Sydøstjylland. Flere par holder til på broer, kraftværker og høje bygninger, blandt andet i en redekasse på Vestforbrænding i Glostrup. Om vinteren ses trækkende og overvintrende fugle langs kysterne, hvor der samler sig ænder og vadefugle.
Hvor hurtigt flyver en vandrefalk? GeoCenter Møns Klint henviser til en måling på 389,4 kilometer i timen, foretaget med en chip på en falk i frit fald. Det er ikke en dansk måling, men det tal, der gør vandrefalken til det hurtigste dyr i dyreriget. De almindelige jagtdyk foregår ved væsentligt lavere hastigheder, typisk omkring 180-200 kilometer i timen, og i vandret flugt er falken hurtig, men ikke ekstrem.
Hvorfor forsvandt vandrefalken fra Danmark? Arten forsvandt som dansk ynglefugl i 1972 på grund af forfølgelse og miljøgifte, især DDT, der gav tyndskallede æg og ynglesvigt. Efter forbuddet mod DDT, bedre beskyttelse og genudsætninger i nabolandene voksede den europæiske bestand, og falken genindvandrede til Møns Klint i 2001.