Vandrefalk (Falco peregrinus) i Danmark
Vandrefalken er en stor og kraftfuld falk med skifergrå til blåsort overside hos den voksne fugl, hvid til cremefarvet underside med tæt sort tværbåndning, en sort "hjelm" på hovedet og et kraftigt sort overskæg mod hvide kinder. Næbbet er kort og kraftigt, benene lysegule. Hunnen er cirka 30 procent større end hannen — hannen er på størrelse med en ringdue, hunnen noget større end en krage — mens ungfugle er brunbeige med mere stribet underside og først får voksendragt ved 1-2 års alderen. Fuglen måler 36-50 cm (han) og 45-58 cm (hun), har et vingefang på 95-115 cm og vejer 550-750 g (han) og 900-1.300 g (hun).
Ved reden lyder et gentaget, hårdt "kja-kja-kja-kja" som varsel, mens parterne bruger et blødere jamrende "ee-tjip" til hinanden. Vandrefalken jager ved at klatre 300-1.000 meter over byttet og derefter styrtdykke med sammenklappede vinger — hastigheder på over 320 km/t er almindelige, og den højeste målte hastighed er 389 km/t, hvilket gør den til verdens hurtigste dyr. Byttet er næsten udelukkende mellemstore flyvende fugle som bydue, terner, vadefugle og ænder, der slås ihjel med et enkelt klosag. Arten bygger ingen egen rede, men lægger 3-4 æg direkte på en klippehylde, i en gammel ravnerede eller i en sandfordybning på en bygning; ægene ruges i 29-33 dage, og ungerne bliver flyvefærdige efter 35-42 dage. Vandrefalken var i begyndelsen af 1970'erne næsten udryddet i store dele af Nordeuropa på grund af DDT, som fortyndede æggeskallerne. Efter DDT-forbuddet i 1975 og et redningsprogram, hvor over 600 fugle blev opdrættet og udsat, er bestanden vokset til 400-500 par i 2024 — en af Europas mest succesfulde fuglereddende indsatser. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som sårbar (VU) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl og trækgæst
- Gruppe: Falke