Tårnfalken er en mellemstor falk med lang hale og smalle, spidse vinger – 32-39 cm lang med et vingefang på 65-82 cm og en vægt på 150-300 gram. Hannen har blågråt hoved og en blågrå hale med et bredt sort endebånd, en teglrød, sortplettet ryg og en lys, mørkstribet underside. Hunnen og ungfuglene er mere ensartet rustbrune med tæt mørk tværbåndning. Det mest karakteristiske kendetegn er dog adfærden: tårnfalken "ryttler" – står stille i luften med hurtigt flagrende vinger og hængende hale, mens den spejder efter bytte på jorden.
Kaldet er et skarpt, skærende og klagende "kli-kli-kli-kli", der gentages hurtigt i en serie på fem til ti toner, og høres mest omkring redepladsen fra april til juli. Tårnfalken bygger ikke selv rede, men overtager gamle kragereder, klippehylder, huller i bygninger eller specialopsatte redekasser; hunnen lægger normalt 4-6 æg, hvis antal afhænger af mængden af mus og markmus, og ruger dem selv i cirka en måned, mens hannen leverer føde. Den lever hovedsagelig af mus og markmus, men tager også firben, store insekter og småfugle, og kan angiveligt se UV-lys, hvilket hjælper den med at spore markmusenes urinstier i vegetationen. De fleste tårnfalke er korttrækkende og overvintrer i Vest- og Sydeuropa, mens enkelte bliver på ynglepladserne i milde vintre. Tårnfalken tilhører falkefamilien (Falconidae) og er en af Europas talrigeste rovfugle. Den ses oftest ryttlende over marker og åbne flader som moser og ryddede skovarealer, hvor den står stille i luften med hurtige vingeslag, inden den kaster sig ned over byttet.