Tårnfalkens kald er et skarpt, skærende og klynkende "kli-kli-kli-kli" eller "ki-ki-ki-ki", der gentages hurtigt i en serie på fem til ti toner. Kaldet er højt og gennemtrængende og bærer langt i åbent landskab. Det fremføres i en høj, lidt presset tonehøjde og minder om et hvinende skrig. En anden variant, dybere og mere langtrukken — "kiij... kiij... kiij" — høres undertiden under kurmageri.
Tårnfalken er ikke en fugl, der synger i traditionel forstand. Den giver især lyd fra sig ved ynglepladsen: under kurmageri, ved skift af redeplads, når en indtrænger nærmer sig reden, og når ungerne er sultne. Uden for yngletiden er arten forholdsvis tavs. Ungerne udstøder et vedholdende, klagende "tsji-tsji-tsji", når de tigger om føde.
Kaldet høres tydeligst fra april til juli, med størst intensitet i maj–juni, når parret etablerer revir og opfostrer ungerne. Tårnfalken muser lydløst uden at give sig til kende, men ved landing på en yndlingssiddeplads eller ved et møde med en artsfælle bryder det karakteristiske "kli-kli-kli" ud. Kaldet forveksles undertiden med mursejlerens, men tårnfalkens kald er mere klynkende og gentaget, mens mursejleren giver et skærende, rasende skrig.