Jagtfalken er verdens største falk og en udpræget arktisk fjeldfugl, der i Danmark kun ses som meget sjælden gæst. Hannen måler 50-63 cm, hunnen 53-63 cm, vingefanget er 110-130 cm, og hunnen kan veje op til 2,1 kg mod hannens 1,0-1,5 kg – en omvendt størrelsesdimorfi, der er typisk for rovfugle. Fuglen er kraftig med brede vinger og lang hale, hvilket giver en silhuet, der minder mere om en duehøg end en vandrefalk. Tre farvevarianter forekommer: hvid (den grønlandske form, meget sjælden i Skandinavien), grå (den almindeligste) og brun (den mørke nordlige form). Undersiden er fint stribet eller plettet, og mustachen er utydelig, svagere end vandrefalkens markerede "hjelm". Ungfugle er mørkere og tættere stribede end voksne, med brunlig overside og ofte blålige ben i stedet for de voksnes gule.
Jagtfalkens kald høres sjældent uden for yngletiden i april-juli og er kraftigere og hæsere end vandrefalkens: et hårdt, gentaget "kak-kak-kak-kak" ved reden og et blødere jamende "ee-tjip-tjip" mellem parret. Arten yngler på stejle fjeldklipper, ofte over trægrænsen, og bygger ikke selv en rede, men bruger gamle ravne- eller ørnereder på klippehylder – nogle ynglepladser har dokumenteret brug siden 1700-tallet. Hunnen lægger 3-4 æg, ruger i 34-36 dage, og ungerne flyver ud efter omkring 50 dage, hvorefter forældrene bliver hos dem yderligere 4-6 uger for at lære dem at jage ripe. Jagtfalk er en specialiseret ripejæger, hvor dalripe er det primære bytte om sommeren og fjeldripe vigtig om vinteren, suppleret med skovfugl, vadefugle og ænder. Den jager i horisontal hurtigflugt lavt over jorden – en helt anden teknik end vandrefalkens lodrette styrtdyk. Bestanden i den skandinaviske fjeldkæde er meget lille, selvom arten globalt regnes som livskraftig (LC). Jagtfalken er verdens største falk og en udpræget arktisk fugl, der yngler i klippevægge i det nordlige fjeldland. Kroppen er kraftig og brystet bredt — bygget til udholdende, vandret forfølgelsesflugt frem for til styrtdyk.