Om efteråret og vinteren ses disse to dæmningsdrosler ofte sammen i store, blandede flokke på jagt efter bær — ikke mindst rønnebær. De er lette at skille, når man ved, hvad man skal se efter, og deres kald hjælper også godt på vej.
| Kendetegn | Sjagger (Turdus pilaris) | Vindrossel (Turdus iliacus) |
|---|---|---|
| Størrelse | Ca. 25–26 cm, omtrent på størrelse med en solsort | Danmarks — og Europas — mindste drossel, ca. 21 cm |
| Hoved og overgump | Gråt hoved og lysegrå overgump, kontrasterer mod den brune ryg | Ingen grå overgump — ensfarvet brun ryg og hoved |
| Kendetegn | Gult bryst med pilespidsformede pletter, hvid bug, mørke flanker | Tydelig cremehvid øjenbrynsstribe og rustrøde flanker og undervinger — meget synlige i flugten |
| Lyd | Skarpt, kaglende «sjak-sjak-sjak», arten har navn efter kaldet | Tynd, høj «sih»-lyd, ofte hørt fra trækkende flokke om natten |
| Levested og adfærd | Åbent land, marker og haver med bærbuske, danner store, støjende flokke | Skov og krat i yngletiden, søger til åbne marker og haver i store flokke om vinteren |
Se efter det grå hoved og den lysegrå overgump på sjaggeren — ingen anden dansk drossel har denne kombination af gråt hoved og brun ryg. Vindroslen kendes lettest på den cremehvide øjenbrynsstribe og de rustrøde flanker, som er godt synlige, når fuglen letter eller flyver forbi.
Begge er trækfugle, der samler sig i store, blandede flokke om efteråret og vinteren for at udnytte bærsæsonen, især omkring rønnebær og andre vinterbær i haver og hegn.
Sjaggeren er størst, omtrent på størrelse med en solsort, mens vindroslen er Danmarks mindste drossel og tydeligt mere spinkel.