Atlingand (Spatula querquedula) i Danmark
Atlinganden er en af de mindste nordeuropæiske ænder, knap større end en krikand, med en kropslængde på 37-41 cm, et vingefang på 63-69 cm og en vægt på 250-450 gram. Hannen i praktdragt er umiskendelig: en bred, rent hvid øjenbrynsstribe løber bagud over det kastanjebrune hoved, brystet er mørkt og fint plettet, og flankerne er lyst grå. Hunnen er brunplettet og ligner en krikandhun, men er noget større og har et tydeligere ansigtsmønster med en lys plet ved næbroden. I flugten viser begge køn en lys blågrå forvinge. Hannen taber sin praktdragt tidligt på sommeren og bærer da en enkel, hunlignende dragt.
Hannen har et helt særegent kald - en tør, knirkende "krrr-krrr", der minder om lyden af en gren trukket gennem en kam, og som ofte høres under forårets spilflugt. Hunnen har en dæmpet kvækken, der minder om krikandhunnens. Atlinganden yngler med tyngdepunkt i lavlandssø- og strandengrige områder, og bestanden er lille og har været faldende. Som langdistancetrækfugl ankommer arten sent på foråret, i april, og forlader allerede landet igen sidst på sommeren - gode steder at lede er næringsrige fuglesøer og lavvandede vådområder fra april til juli. Reden er godt skjult på jorden i tæt strandvegetation nær vand, hvor hunnen lægger 8-11 æg og ruger dem alene i lidt over tre uger; ungerne er redeflyere, der ledes til vandet kort efter klækning. Føden søges i lavt vand ved at æde ved overfladen og i den bløde bundvegetation og består af vandinsekter og deres larver, små krebsdyr, snegle og bløddyr samt frø og grønne dele af vandplanter. Atlinganden er en lille svømmeand i andefamilien og den eneste af de nordeuropæiske ænder, der er en udpræget langdistancetrækfugl med overvintring syd for Sahara. Den yngler i et bredt bælte tværs over Europa og Asien og er knyttet til næringsrige, lavvandede vådområder.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl og trækgæst
- Gruppe: Andefugle