Bjergand (Aythya marila) i Danmark
Bjergand er en kraftig dykand med en kropslængde på 40-51 cm, et vingefang på 71-84 cm og en vægt på 700-1.400 gram. Hannen i praktdragt har et sort, grønskinnende hoved, sort bryst og bagparti samt hvide flanker. Det afgørende kendetegn over for den lignende troldand er den lysgrå, mellemgrå ryg - troldanden har helsort ryg - og bjergand mangler desuden troldandens hængende nakketofs. Hunnen er brun med et tydeligt, bredt hvidt felt omkring næbroden, og i flugten viser begge køn et hvidt vingebånd.
Bjergand er mest tavs uden for yngletiden; ved spil kan hannen høres med en blød kurren, mens hunnen har en ru, raspende kvækken. Arten yngler fåtalligt ved fjeldtjern og moser i nord. Artens store betydning ligger derimod om vinteren, hvor nordlige bestande samles i Østersøen og sundsområderne - store rastende og overvintrende flokke ses i lavvandede havvige, blandt andet i Øresund, fra november til marts. Reden placeres på jorden nær vand, ofte godt skjult i lav vegetation på en holm eller strandtue, hvor hunnen lægger 8-10 æg og ruger dem alene i omkring fire uger; ungerne er redeflyere og ledes til vandet kort efter klækning. Bjergand er en dygtig dykand, der henter føden fra bunden og hovedsagelig lever af muslinger, snegle og krebsdyr suppleret med vandinsekter og grønne plantedele - på overvintringspladserne i Østersøen er blåmuslingen en vigtig fødekilde. Globalt er bestanden livskraftig, men i Europa, og især i Østersøen, er bjergand gået tilbage. For trækbestanden i Danmark er arten vurderet som næsten truet (NT) på Den danske Rødliste 2019, der udarbejdes af DCE/Aarhus Universitet sammen med Dansk Ornitologisk Forening.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Andefugle