Bjerglærke (Eremophila alpestris) i Danmark
Bjerglærke er fjeldlærken med sort-gult ansigtsmønster og små "horn" på issen - en sjælden ynglefugl i de skandinaviske fjelde. Den er en mellemstor lærke på 16-19 cm med et vingefang på 30-35 cm og en vægt på 30-48 gram. Oversiden er sandbrun og bugen hvid, men det mest iøjnefaldende er ansigtstegningen: et kontrastrigt mønster i sort og gult med sort brystbånd. Hannen i sommerdragt bærer desuden to små, opadrettede sorte fjertoppe på issen - "hornene", der har givet arten dens engelske navn "horned lark". Hunnen er mattere tegnet og mangler som regel tydelige hornfjer.
Kaldet er en tynd, lys og let kvidrende "tseep" eller "tsi-tsirr", mens sangen - fremført i en stigende sangflugt eller fra jorden - er en kort, klingende og let knirkende strofe. Bjerglærken har en cirkumpolær udbredelse på karrig, åben mark i både Nordamerika og Eurasien, og i Skandinavien er den knyttet til de mest golde højfjeldsmiljøer over trægrænsen. I Norden er den en meget sjælden ynglefugl, som kun findes i den skandinaviske fjeldkæde. Om efteråret forlader arten fjeldene, og det er da de fleste fuglekiggere møder den - som enkelte rastende fugle på kysthede og strandenge, især i oktober-november. Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod artens allerede begrænsede højfjeldshabitat. Reden anlægges på jorden, godt beskyttet mellem sten og lav fjeldvegetation, og hunnen lægger typisk 3-5 æg, som ruges i knap to uger - den korte, intense fjeldsommer giver kun tid til én kuld. Føden består af frø og insekter, der plukkes fra jorden, med insekter som det vigtigste under yngletiden.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Lærker