Sanglærke (Alauda arvensis) i Danmark
Sanglærken er brunspættet og let at overse på jorden, men umiddelbart genkendelig i sin sangflugt. Oversiden er rustbrun med kraftig, mørk stribning, undersiden lysebeige med mørkere stribning på bryst og sider, og fuglen har en lille, opreseslig top samt en mørk hale med hvide sidefjer og en tydelig hvid bagkant på vingen, der begge ses tydeligt i flugten. Kropslængden er 16-19 cm og vægten 25-50 gram, og hanner og hunner er umulige at skelne fra hinanden i dragten.
Sanglærken er en af naturens mest produktive sangere: sangflugten er et uafbrudt, komplekst drilleri af varierede fraser, der kan foregå uafbrudt i op til 15 minutter, mens fuglen hænger stille i luften 50-100 meter oppe. Lokkekaldet er et blødt "chirrup". Reden anlægges i en fordybning på jorden, skjult af græs, og bygges alene af hunnen, som lægger 3-5 gråhvide, brunspættede æg; de ruges i 11-13 dage, og ungerne forlader reden allerede efter 18-20 dage, før de kan flyve. Om sommeren lever fuglen af insekter og larver, om vinteren af frø og grønne planterester. Sanglærken er en af de mest almindelige fuglearter i det åbne agerland, men bestanden er faldende – primært fordi efterårspløjning og efterårssåning ødelægger redepladserne, mens færre brakmarker og mindre insektmængder forstærker tilbagegangen. Sanglærken hører til lærkefamilien og er kendt for sin sangflugt: fuglen hænger tilsyneladende ubevægeligt højt i luften i op til et kvarter og sender uafbrudt drillende variationer af sit komplekse repertoire ud over marken. Sangen bæres langt i det åbne landskab, men den syngende fugl kan være vanskelig at få øje på mod en lys himmel.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Lærker