Drosselrørsanger (Acrocephalus arundinaceus) i Danmark
Drosselrørsanger er den største sanger i regionen — på størrelse med en stær og betydeligt kraftigere end sine slægtninge i rørsangerfamilien, med en længde på cirka 19–20 cm. Oversiden er varmt brun og undersiden lyst gulbrun til snavsethvid, mørkest på flankerne. I ansigtet ses en tydelig, lys øjenbrynsstribe, og det lange, kraftige næb er påfaldende stort for en sanger. Størrelsen er det sikreste kendetegn — i felten giver drosselrørsangeren et robust, næsten droslelignende indtryk, når den klatrer rundt i rørskoven.
Sangen er kraftig, skrattende og rytmisk, opbygget af hårde, raspende stavelser i to- eller trestavelsesgrupper, der ofte beskrives som "karre-karre-karre-kiet-kiet-kiet". Den er så høj, at den kan høres flere hundrede meter væk, og fremføres ofte selv midt på dagen, hvilket er usædvanligt blandt sangere — kaldet afslører næsten altid arten, før man får øje på fuglen selv. Drosselrørsangeren yngler i store, sammenhængende og flerårige rørbælter i næringsrige søer, flodmundinger og laguner. Reden er en dyb, kurvlignende konstruktion, der flettes fast mellem flere kraftige rørstængler, typisk 40–100 cm over vandoverfladen, og hunnen lægger normalt 3–6 æg med kun én kuld om året. Føden består mest af insekter, larver og edderkopper, der plukkes i rørskoven, men den kraftige næb gør, at arten også kan tage større bytte som småfisk og haletudser. Arten er en sent ankommende langdistancetrækfugl, der overvintrer i det tropiske Afrika, og dens forekomst afhænger stærkt af tilgangen til store, veletablerede rørbevoksninger.
Hurtige fakta
- Levested: Krat, skov, vådområder
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Sangere