Flodsangeren er en middelstor sanger på 14-16 cm med en uanselig og ensfarvet fjerdragt. Oversiden er jævnt mørkt olivenbrun uden tydelige tegninger, mens undersiden er lysere, og bryst og strube har en svag, diffus stribning, der kan være svær at se i felten. Halen er ganske bred og afrundet, og fuglen bevæger sig snigende og muselignende gennem tæt vegetation. Den uanselige dragt gør, at flodsangeren næsten altid bestemmes på sangen.
Sangen er artens mest karakteristiske kendetegn: en vedholdende, surrende og insektlignende "zr-zr-zr-zr" i lange, taktfaste serier, der kan fortsætte meget længe uden pause – lyden minder om en græshoppe eller en symaskine og fremføres især i skumring og om natten. Flodsangeren har sin hovedudbredelse i det centrale og østlige Europa samt det vestlige Asien og er i Norden en fåtallig ynglefugl i kystnære egne mod sydøst. Som langdistancetrækfugl overvintrer den i det østlige Afrika og ankommer til ynglepladserne i maj, hvor den bygger et lavt, velskjult rede i græs eller krat nær jorden og lægger typisk 5-6 æg. Den skjulte redeplacering og fuglens sky adfærd gør ynglen vanskelig at studere, og fund af ynglende flodsangere bygger som regel på syngende hanner. Føden består af insekter og andre hvirvelløse dyr som edderkopper og larver, som den finder snigende gennem tæt vegetation nær jorden. Flodsangeren er en mellemstor sanger på 14-16 cm med en uanselig, ensfarvet dragt: oversiden er jævnt mørkt olivenbrun uden tydelige tegninger, undersiden lysere, og bryst og strube har kun en svag, diffus stribning. Halen er ret bred og rundet, og fuglen bevæger sig snigende og museagtigt gennem tæt vegetation — i praksis bestemmes arten næsten altid på sangen.