Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) i Danmark
Fuglekongesanger er en meget lille, farvestrålende løvsanger, der yngler i Sibiriens tajga og hvert efterår når den nordiske kyst i små antal. Med sine blot omkring 9 cm er den næsten lige så lille som fuglekonge, hvilket har givet arten dens navn. Fuglen er klart gulgrøn med en lysende gul overgump, to kraftige gule vingebånd og en tydelig gul isseplet omgivet af mørkere sidebånd, samt en bred, gullig, lys øjenbrynsstribe. Den kompakte form og de konstant flagrende bevægelser forstærker ligheden med fuglekonge.
Det almindeligste kald er et blødt, noget nedadgående "dju-eet" eller "tju-i", der tydeligt adskiller arten fra tajgasangerens skarpere kald, mens sangen, som sjældent høres i Norden, er en klar, bølgende fløjtetone. Fuglekongesanger yngler i bjergskove i Sibirien og Kina og optræder i Norden fortrinsvis som efterårsrastende, med tyngdepunkt i første halvdel af oktober; fundene gøres næsten udelukkende langs øst- og sydkysten, hvor et normalt år byder på alt fra enkelte til et par dusin individer. Arten er konstant i bevægelse og søger rastløst føde i løv og buske, hænger ofte på hovedet, meselignende, for at nå bytte på undersiden af blade og kviste – føden består af små insekter og edderkopper. Den yngler ikke i Norden, og de fugle, der når frem, er gennemgående unge individer på efterårstræk, der foretrækker lave buskadser og løvtræer nær kysten. Fuglekongesangeren hører til løvsangerslægten (Phylloscopus) og yngler i nåle- og blandskov i det sydlige Sibirien og Kina, hvorfra den normalt trækker til Sydasien; hvert efterår dukker et antal fugle dog op langt uden for det normale udbredelsesområde, blandt andet i Nordvesteuropa.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, krat
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spurvefugle