Havterne (Sterna paradisaea) i Danmark
Havternen er en slank terne på 33-39 cm med et vingefang på 75-85 cm og en vægt på 90-120 gram. Oversiden er lysegrå, undersiden gråhvid, issen sort, og næbbet helrødt uden sort spids — et vigtigt kendetegn. Benene er meget korte og røde, og halen ekstremt lang og kløftet. Lætet er et "kriiæ-kriiæ", højere og skarpere end fisketernens tilsvarende læte.
Havternen er verdens mest langtrækkende fugl — den flyver årligt omkring 70.000 km mellem Arktis og Antarktis, og de længst trækkende bestande tilbagelægger op mod 90.000 km om året, mere end to gange rundt om Jorden. Takket være disse enorme forflytninger oplever havternen flere soltimer om året end noget andet levende væsen, og fuglen kan blive over 30 år gammel, hvilket svarer til omkring 2 millioner fløjne kilometer i løbet af et liv. Arten yngler langs kyster, på skær og holme samt på fjeldmoser. Den er en ekstrem langdistancetrækfugl, der kun opholder sig på de nordeuropæiske ynglepladser maj-august, mens resten af året tilbringes på de sydlige have og ved Antarktis. Føden består af småfisk og krebsdyr, som fanges ved dykkefangst fra 2-8 meters højde over vandet. Havternen yngler i koloni på klippehylder eller tuer, hvor hunnen typisk lægger 2 æg. Havternen yngler i kolonier cirkumpolært i arktiske og subarktiske egne af Europa, Asien og Nordamerika og er kendt som det dyr i verden, der trækker længst mellem ynglepladsen og vinterkvarteret i Antarktis. De bestande, der flyver længst, tilbagelægger omkring 90.000 kilometer om året — mere end to gange rundt om Jorden — og netop derfor oplever havternen flere soltimer på et år end noget andet levende væsen.
Hurtige fakta
- Levested: Kyst, søer
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Terner