Sortterne (Chlidonias niger) i Danmark
Sortterne er en lille, spinkel terne på 22–26 cm med et vingefang på cirka 56–62 cm og en vægt på 50–75 gram. I sommerdragt er hoved, hals og hele undersiden sodsorte, mens ryg, vinger og den let kløftede hale er blågrå. Den hvide undergump lyser i kontrast til den mørke bug, og næb og ben er mørke. I vinterdragt og hos ungfugle er undersiden hvid og kalotten sort med et karakteristisk mørkt felt ned mod brystsiderne, hvilket er et godt kendetegn. Flugten er let, fladrende og svævende, helt anderledes end de kraftigere vingeslag hos de almindelige havterner — sortternen hører til de såkaldte sumpterner, en gruppe der er knyttet til ferskvand frem for havet, og den dykker aldrig, men plukker byttet i farten fra vandoverfladen eller snapper insekter i luften.
Kaldet er et tyndt, hvinende og lidt nasalt "kjæh" eller "kik", der mest høres ved kolonierne — arten er generelt ret tavs sammenlignet med de mere skrigende havterner. Sortternen yngler i løse kolonier i næringsrige slettesøer, hvor reden er en flydende platform bygget af tagrør og andre plantedele, ofte placeret på flydebladsvegetation som åkander eller på hængesæk. Hunnen lægger normalt 2–3 æg, som ruges af begge forældre i omkring tre uger, og ungerne forlader reden tidligt men fodres af forældrene, indtil de kan flyve. Ynglesuccesen afhænger stærkt af et stabilt vandstand, da kraftig regn eller synkende vandniveau kan drukne eller blotlægge rederne. Føden består af vandinsekter, guldsmede, døgnfluer, småfisk og haletudser. Arten er stærkt gået tilbage, primært på grund af udtørring af vådområder og tilgroning, og regnes som sårbar.
Hurtige fakta
- Levested: Kyst, søer
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Terner