Dværgternen er den mindste af de nordeuropæiske terner — en nydelig, hurtig fugl med gul, sortspidset næb og en lysende hvid pande. Fuglen måler 22-28 cm, har et vingefang på 47-55 cm og vejer 47-63 gram. Den sorte isse, den lysegrå overside og den hvide underside kombineret med det gule, sortspidsede næb og den hvide pande i yngledragt er diagnostisk — ingen anden nordisk terne har denne kombination. Flugten er hurtig og flagrende, og fuglen ryttler gerne stille i luften, inden den styrtdykker.
Lyden er skarp, hvinende og høj, "kick-kick" eller "krii-ick", ofte hørt fra fugle, der jager eller forsvarer kolonien. Dværgternen yngler i mindre kolonier langs kysterne, og bestanden er lille og følsom over for forstyrrelse. Den lægger æggene i en lavvandet fordybning direkte på åben sand eller fint grus, ofte tæt på vandkanten, med normalt 2-3 æg i kuldet, som begge forældre ruger. Æg og nyklækkede unger er velkamouflerede, men meget udsatte — kolonierne trues af forstyrrelse fra badegæster og løse hunde samt af højvande og rovdyr, hvorfor indhegning og områdebeskyttelse i yngletiden er vigtige beskyttelsestiltag for den fåtallige art, der på Den danske Rødliste 2019 er vurderet som sårbar (VU) som national ynglebestand. Føden består af smådyr og især småfisk, som fanges ved styrtdyk: fuglen ryttler stille i luften på hurtigt flagrende vinger, lokaliserer byttet og styrter derefter lige ned i det lave vand nær kysten. Arten ankommer i maj og forlader landet igen i august-september for at overvintre i Afrika. Dværgternen er den mindste art i mågefamilien og har en vid udbredelse langs kyster i Afrika, Europa, Asien og Australien. Nærtstående former omkring Det Indiske Ocean og i Amerika regnes i dag som selvstændige arter.