Hvidbrynet løvsanger er en af de mest eftertragtede efterårssjældenheder i Norden. Den yngler i Sibirien, men et lille antal havner hvert år på nordvesteuropæiske kyster. Fuglen er en meget lille løvsanger, kun cirka 9-11 cm lang, hvilket gør den til en af Europas allermindste fugle - knap større end en fuglekonge. Oversiden er olivengrøn, undersiden gulhvid. De bedste kendetegn er to tydelige gulhvide vingebånd og en kraftig lysegul øjenbrynsstribe, der strækker sig langt bagud; desuden bidrager det mørke øjenstreg og den lyse plet på de inderste armsvingfjer til det kontrastrige indtryk. Fuglen er konstant i bevægelse, hopper hurtigt mellem kviste og hænger ofte på hovedet ligesom en mejse.
Den mest almindelige måde at opdage arten på er kaldet: et gennemtrængende, opadbøjet og let hvinende "tsu-est" eller "tsoo-eet", der er ret nemt at lære og afslører fuglen, selv når den holder sig skjult i tæt buskvegetation. Da hvidbrynet løvsanger ofte optræder enkeltvis og tavst, kan kaldet være det eneste spor. Arten yngler i den sibiriske taiga fra det nordlige Rusland østpå til Stillehavet og overvintrer normalt i Sydøstasien. I Norden optræder den udelukkende som trækfugl, især om efteråret, hvor et varierende, men ofte beskedent antal fugle når kysten - et klassisk eksempel på såkaldt omvendt trækretning, hvor en lille andel af efterårets unge fugle flyver mod nordvest i stedet for sydøst mod vinterkvarteret. De fleste fund gøres i september-oktober ved fuglerige kystlokaliteter med rigeligt buskads, og visse efterår er arten talrig nok til at blive betragtet som en regelmæssig gæst frem for en ren sjældenhed. Føden består af små insekter, larver, bladlus og edderkopper, som fuglen plukker blandt løv og yderste grene, ofte højt oppe i løvtræer og buske. Hvidbrynet løvsanger er kun 9-11 cm lang og dermed en af Europas allermindste fugle — knap større end en fuglekonge. De bedste kendetegn er to tydelige gulhvide vingebånd og et kraftigt, lysegult øjenbryn, der strækker sig langt bagud, mens den mørke øjenstribe forstærker det kontrastrige udtryk.