Hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis) i Danmark
Hvidhalset fluesnapper er en sort-hvid sommergæst med et karakteristisk hvidt halsbånd. Fuglen er 12-13 cm lang, omtrent på størrelse med en rødhals. Hannen i yngledragt er slående tegnet: helsort overside med kridhvid underside, et bredt hvidt halsbånd rundt om halsen og en stor hvid pandeplet, samt et tydeligt hvidt felt på vingen. Hunnen er gråbrun på oversiden med svagere tegning og et utydeligt eller manglende halsbånd, og ungfugle ligner hunnen. Det hvide halsbånd hos hannen er det sikreste kendetegn over for den nærtstående broget fluesnapper.
Sangen er en tynd, varierende serie af fløjtetoner og knitrende fraser, omtrent "si-si-si-sri-sri-trrr", der minder om broget fluesnappers sang, men ofte opfattes som mere metallisk; hannen synger flittigt fra fritstående grene i løvtræernes kroner i maj-juni, mens kontaktkaldet er et kort, tørt "witt". I Norden yngler arten fortrinsvis på de store østersøøer, hvor der er rigeligt med gammel løvskov og opsatte redekasser — en isoleret nordvestlig udpost af artens hovedudbredelse i det østlige og sydøstlige Europa. Som hulrugende fugl bygger den rede i naturlige trædhuller, gamle spættehuller eller redekasser; hannen ankommer før hunnen og forsvarer et territorium omkring egnede huller. Hunnen lægger typisk 5-7 æg, der ruges i omkring 13 dage, og ungerne forlader reden efter 16-17 dage. Hvor arten optræder sammen med broget fluesnapper, kan de to arter hybridisere. Føden består af insekter, som fanges i luften fra en udkigspost i trækronen eller plukkes direkte fra blade og bark. Hvidhalset fluesnapper er hulruger og yngler i naturlige træhuller, gamle spættehuller eller redekasser, og hannen ankommer før hunnen for at hævde territorium omkring de egnede redehuller.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, haver, krat
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spurvefugle