Kærsanger (Acrocephalus palustris) i Danmark
Kærsangeren er en 13-15 cm lang sanger med et vingefang på 18-21 cm og en vægt på 10-16 gram. Fjerdragten er jævnt olivenbrun på oversiden og cremehvid med en gullig tone på flankerne på undersiden - en anonym dragt uden markante kendetegn. Benene er lyst rosabrune, og panden er rundet. Faktisk er kærsangeren næsten umulig at skelne fra rørsangeren udelukkende på udseendet; det er sangen og valget af redemiljø, der afslører arten.
Kærsangerens sang er artens varemærke: en lang, energisk og velflydende strøm af fløjt, triller og efterligninger. En enkelt han kan væve læte fra et stort antal andre fuglearter ind i sangen - både europæiske arter fra ynglepladsen og afrikanske arter, den har lært i vinterkvarteret - og sangen høres ofte sent om aftenen og om natten omkring midsommer. Kærsangeren har i de seneste årtier bredt sig nordpå i Nordeuropa, og bestanden er i fremgang. Reden bygges lavt i tæt urtevegetation, ofte i nælder eller mjødurt, og fæstnes rundt om flere oprejste stængler. Hunnen lægger typisk 4-5 æg, som ruges i 12-14 døgn, og ungerne forlader reden efter knap to uger - da ynglingen sker sent på sommeren, når arten som regel kun én kuld inden efterårstrækket. Føden består af insekter og edderkopper, som samles blandt blade og stængler i den tætte vegetation, mens der sidst på sommeren også tages en del bær. Kærsangeren hører til rørsangerfamilien (Acrocephalidae) og yngler i frodig urtevegetation over store dele af Europa bortset fra det nordligste og sydvestligste; den overvintrer i Afrika syd for Sahara og vurderes globalt som livskraftig (LC).
Hurtige fakta
- Levested: Krat, skov, vådområder
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Sangere