Knarand (Mareca strepera) i Danmark
Knarand er en middelstor svømmeand, tydeligt større end krikand men lidt mindre end gråand. Det bedste feltkendetegn er det hvide vingespejl (speculum), som ses tydeligt i flugten og til dels også, når fuglen sidder i ro. Hannen er diskret smuk med en finkornet stribet fjerdragt: gråstribet bryst og flanker, brunt hoved med mørkere parti om øjet, et karakteristisk sort bagparti og orangebrune sider. Hunnen er brunspættet på typisk svømmeandevis og ligner en gråandehun, men har en tydeligere orangefarvet næbside og det hvide vingespejl, som er det vigtigste kendetegn til at skelne den fra andre ænder. Ungfugle ligner hunnen, mens hannen om vinteren i sin fældningsdragt minder om hunnen, men beholder det hvide vingespejl og det sorte bagparti.
Hannens spillelyd er en lav, rallende "nhech", der ofte overhøres i spilletiden, mens hunnens kontaktkald er et karakteristisk "gack-gack-gack" - tørrere og hurtigere end gråandehunnens kvækken og med en tydelig konsonantstart, det sikreste kendetegn til artsbestemmelse på lyd. Knaranden yngler maj-juli i tæt bredvegetation nær vandet, hvor hunnen lægger 8-12 cremehvide æg, som hun ruger alene i 24-26 dage; ungerne følger straks moderen til vandet og bliver flyvefærdige efter cirka 45-50 dage. Den lever primært af vandplanter - den dabber i overfladen og filtrerer plantedele af dunhammer og vandaks, suppleret med frø og i yngletiden insektlarver og bløddyr. Bestanden er knyttet til de rigeste, lavvandede søer og har været i fremgang takket være anlagte og genoprettede vådområder; globalt yngler arten i et bredt bånd fra Island og Europa gennem Asien til Japan og i det vestlige Nordamerika og overvintrer i Nordafrika, Middelhavsområdet og Sydasien. Knarandens vigtigste kendetegn i flugten er det hvide vingespejl, som ses hos begge køn og adskiller arten fra alle andre europæiske svømmeænder.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl
- Gruppe: Andefugle