Landsvale (Hirundo rustica) i Danmark
Landsvalen er en slank og elegant svirrende fugl med blåsort metalglans på oversiden, rustrødt ansigt og en lang, dybt kløftet hale med de karakteristiske haletråde. Undersiden er beige til orangerød. Hunnen ligner hannen, men har kortere haletråde, og ungfugle har endnu kortere haletråde og en blegere, mere brunlig dragt. Landsvalen kendes desuden på sin sang – en lang, snakkesalig, kvidrende serie afsluttet med en tør raslen – samt lokkekaldet, et enkelt "vit" eller "tvitt", der høres i flugten.
Arten yngler næsten udelukkende indendørs i stalde og lader med åben adgang, hvor den bygger en halvåben, skålformet rede af spytklædte lerkugler blandet med græs, fóret med fjer. Hunnen lægger 4-5 hvide, rødbrunt plettede æg, der ruges i 14-16 dage, og ungerne bliver flyvefærdige efter 18-23 dage – typisk to kuld om sommeren. Landsvalen lever næsten udelukkende af flyvende insekter, som den jager lavt over marker og vand. Den er en udpræget langdistancetrækfugl, der ankommer i slutningen af april-maj og trækker helt til det sydlige Afrika syd for Sahara i august-september. Bestanden er i tilbagegang, formentlig fordi færre gårde har åbne stalde med kreaturer, og fordi insektmængden i det intensiverede landbrugslandskab falder. Landsvalen tilhører svalefamilien (Hirundinidae) og er verdens mest udbredte svaleart, idet den yngler på alle kontinenter undtagen Australien og Antarktis. En sen landsvale i oktober er ikke en overvintrende fugl, men en kraftigt forsinket efternøler.
Hurtige fakta
- Levested: Åbent land, nær bebyggelse
- Sæson: Sommerfugl
- Gruppe: Svaler