Bysvalen er en lille svale på 13-15 cm med et vingefang på 26-29 cm og en vægt på 15-23 gram. Den er blåsort på oversiden og helt hvid på undersiden, med en helt hvid overgump, som er artens mest sikre kendetegn, og en kort kløftet hale uden lange spidser. I flugten er bysvalen let at kende fra landsvalen netop på den ensfarvet hvide underside og overgump. Flyvelætet er et snurrende "prirr", højere end landsvalens tilsvarende læte.
Bysvalen er talrig i store dele af Europa, men bestanden er i tilbagegang. Den er en langdistancetrækfugl, der ankommer i maj og forlader landet igen i september for at overvintre i Afrika syd for Sahara. Om sommeren jager den flyvende insekter, typisk højere oppe end landsvalen. Bysvalen bygger sit rede udvendigt under tagskægget på huse i byer og på landet, gerne i nærheden af vand, og den er den svaleart, man oftest ser yngle direkte på bygninger. Reden er et næsten helt lukket lerbo med et lille rundt indgangshul, muret op af hundredvis af små kugler af våd ler og foret indvendigt med græsstrå og fjer. Flere reder bygges ofte tæt sammen på samme facade i egentlige kolonier. Hunnen lægger 4-5 æg, som ruges 14-16 dage, og parret kan nå to kuld i sæsonen. Moderne glatte facader af puds og metal giver dårligt fæste, hvilket har bidraget til artens tilbagegang. Bysvalen ligner de tre øvrige arter i slægten Delichon, som alle er endemiske for det østlige og sydlige Asien.