Lille lappedykker er den mindste, rundeste og mørkeste af de nordiske lappedykkere - en buttet vandfugl, der ofte høres længe før den ses. Den måler 23-29 cm med et vingefang på 40-45 cm og en vægt på 130-230 gram - omtrent på størrelse med en blishøne og klart mindre end de øvrige lappedykkerarter. Kroppen er kort, rund og næsten halesløs. I yngledragt er oversiden mørkebrun, halssiderne og flankerne rødbrune, og ved næbroden lyser en klar, lysegrøngul plet. Næbbet er kort og mørkt med lys spids. I vinterdragt bliver fuglen gråbrun og blegere, og den dykker ofte og forsvinder hurtigt ind i sivene.
Kaldet er karakteristisk: en lang, drillende, gnæggende og næsten leende trille, "bi-bi-bi-bi-bi", der ofte klinger af mod slutningen og afslører fuglen, selv når den holder sig skjult i vegetationen. Den bygger en flydende rede af vandplanter forankret i siv eller anden vegetation, hvor hunnen normalt lægger 4-6 æg; de nyklækkede, stribede unger kan klatre op på forældrenes ryg de første levedøgn, og arten kan nå to kuld i en gunstig sæson. Føden består af små fisk, insekter og deres larver, krebsdyr og andre smådyr, som fanges under dyk i lavt vand. Arten yngler i vegetationsrige vande, og bestanden har en svagt stigende tendens, blandt andet takket være anlagte vådområder og damme. Nogle fugle overvintrer på isfrie vande i syd, ofte ved kyster og åmundinger. Lille lappedykker er den mindste art i lappedykkerfamilien og har et meget stort udbredelsesområde med ynglepladser i Europa, Centralasien, sydpå til Ny Guinea og i store dele af Afrika.