Mellemkjove (Stercorarius pomarinus) i Danmark
Mellemkjoven er en kraftig kjove, mellemstor mellem almindelig kjove og storkjove, med en kropslængde på 46-51 cm, et vingefang på 115-125 cm og en vægt på 550-900 gram. Den optræder i to farveformer: en lys form med mørk hætte, gult kindskær og hvid underside, samt en langt sjældnere helbrun mørk form. Det afgørende kendetegn hos den voksne fugl er de forlængede midterste halefjer, som er brede, spatelformede og snoede, omkring 4-7 cm lange. Kroppen er tøndeformet og kraftig, og i flugten virker fuglen tung og målrettet med et stort hvidt felt ved håndsvingfjerenes basis.
Mellemkjoven er for det meste tavs uden for yngleområderne og høres sjældent under trækket. Arten yngler på den arktiske tundra rundt om hele den nordlige halvkugle, hvor den er stærkt afhængig af forekomsten af lemminger – gode lemmingår giver talrig yngel, mens arten stort set kan udeblive som ynglefugl i år med få lemminger. Hunnen lægger normalt 2 æg i et enkelt jordrede. I Nordvesteuropa er den en gennemtrækkende gæst, der især ses ved havfugletrækket langs Nordsøkysten om efteråret fra september til november, gerne i forbindelse med pålandsvind og uvejr. Vinteren tilbringes til havs på den sydlige halvkugle. På ynglepladsen lever den hovedsageligt af lemminger og andre smågnavere, mens den til havs og under trækket er en udpræget kleptoparasit, der jager måger og terner og tvinger dem til at slippe deres fangst, samtidig med at den også selv tager fisk, ådsler og mindre havfugle. Ynglesuccessen svinger kraftigt fra år til år i takt med lemmingbestandens størrelse på tundraen.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Trækgæst
- Gruppe: Kjover