Almindelig kjove er et slankt, falkelignende havfugl, der lever som luftens pirat — den jager terner og småmåger i svimlende forfølgelsesjagter, indtil de slipper deres bytte, som kjoven derefter snapper. Fuglen er 41–48 cm lang, har et vingefang på omkring 108–125 cm og vejer cirka 330–570 gram. Den optræder i to farveformer: en mørk, mere eller mindre ensfarvet brun form, og en lys form med mørk isse, hvid underside og en gullig anstrøg på halssiderne. De voksne fugle har spidse, let udstikkende midterste halefjer, normalt omkring 3–8 cm lange. Flugten er let, hurtig og elegant, næsten falkeagtig.
Ved ynglepladsen høres klagende, jamrende kald, ofte beskrevet som et klagende "me-a", mens arten uden for yngletiden som regel er tavs. Almindelig kjove yngler kredsende omkring polerne i nordlige kyst- og tundraområder og tilbringer den lyse del af året ved kyster og fjeldsøer, resten af tiden ude på havet. Reden er en enkel fordybning på jorden, ofte på en tue i åben skærgårds- eller fjeldterræn, og hunnen lægger typisk 2 æg, som begge forældre ruger i omkring 25–28 døgn. Parret forsvarer reden aggressivt mod indtrængende, også mennesker, der kommer for tæt på. Arten er specialiseret i kleptoparasitisme — den stjæler fisk fra terner og småmåger i luften — men tager ved fjeldsøerne også smågnavere, insekter, æg og fugleunger, mens den ude på havet selv fanger fisk. Uden for yngletiden overvintrer den på åbent hav i troperne og subtroperne.