Storkjove (Stercorarius skua) i Danmark
Storkjove er den tunge kæmpe blandt kjoverne - en kraftig, rovfugleagtig havfugl på 50-58 cm med et vingefang på 125-140 cm og en vægt på 1.100-1.650 gram. Den er kraftigt bygget, mørkebrun og kompakt og kan i silhuet minde om en ung mågeart eller en musvåge. De diagnostiske, tydeligt hvide vingefelter ved håndsvingfjerenes basis ses på lang afstand, både oppe- og nedefra. Halen er kort med kun svagt fremstikkende midterfjer. Den brede, kraftige krop og den robuste flugt adskiller storkjoven fra de mindre kjoveearter.
Storkjoven er stort set tavs uden for ynglepladsen; i kolonien høres grove, skrålende og kaglende lyde, men i Norden optræder den næsten altid uden lyd. Arten yngler ikke i Nordvesteuropa, men ses som gennemtrækker, især langs Nordsøkysten, hvor den optræder talrigst under efterårstrækket fra august til november - især ved kraftig vestenvind og storme, der presser havfugle ind mod kysten. Gode steder at lede er yderste odder og fyrpladser langs de åbne, vestvendte kyster. Storkjoven er en kraftfuld og alsidig jæger: den stjæler bytte fra måger, terner og suler ved at forfølge dem i luften, til de slipper deres føde - såkaldt kleptoparasitisme - men dræber også selv havfugle og fugleunger og tager fisk, fiskeaffald efter fiskerbåde samt ådsler. Dermed er den både rovdyr, ådselæder og tyv, og den tilbringer det meste af året ude på åbent hav. Hvor arten yngler - på Island, Færøerne og i Skotland - lægges reden som en enkel fordybning på jorden, og fuglen forsvarer den aggressivt mod alt, der nærmer sig, også mennesker.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Trækgæst
- Gruppe: Kjover