Lille kjove (Stercorarius longicaudus) i Danmark
Lille kjove er den slankeste og mindste af kjoverne og kendes på de lange, udstikkende midterste halefjer. Fuglen måler 50-58 cm inklusive de lange halespidser, har et vingefang på omkring 102-117 cm og vejer kun 240-400 gram, hvilket gør den lettere og mere ternelignende end de øvrige kjover. Den voksne fugl har en skarpt afgrænset sort isse, lyst gulhvidt hals og bryst samt en kold grålig-brun ryg og overside. Midterhalefjerene kan blive 15-25 cm lange hos voksne fugle. I modsætning til de større kjover findes der ingen mørk farveform, og ungfuglen mangler de forlængede halespidser og er gråbrunt tværbåndet.
Uden for yngleområdet er lille kjove stort set tavs, men på ynglepladsen høres skarpe, klagende og fløjtende lyde, især i forbindelse med revirforsvar mod indtrængere nær reden. Arten yngler på åben fjeldhede og tundra i den skandinaviske fjeldkæde, og reden er en enkel, lav fordybning på en tue eller tør bund, hvor hunnen lægger normalt 2 æg, der ruges af begge forældre i omkring tre uger. Bestanden svinger kraftigt fra år til år – fra få hundrede par i dårlige gnaverår til flere tusinde par i gode lemmingår – fordi arten under yngletiden i høj grad lever af lemminger og andre smågnavere, suppleret med insekter, bær og æg. Om vinteren, som tilbringes ude på åbent hav på den sydlige halvkugle, lever fuglen af fisk og krebsdyr, som den enten fanger selv eller stjæler fra andre havfugle. Lille kjove er den spinkleste af kjoverne (Stercorariidae) og virker lettere og mere terneagtig end sine større slægtninge. De forlængede midterste halefjer kan blive 15-25 cm lange hos voksne fugle, og til forskel fra de store kjover findes der ingen mørk farvevariant.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Trækgæst
- Gruppe: Kjover