Rødstrubet piber er en lille, stribet piber, der yngler i den skandinaviske fjeldkæde og i sommerdragt har en karakteristisk rød tone på struben – et kendetegn, ingen anden nordisk piber har. Fuglen er omkring 14-15 cm lang og ligner i form og størrelse engpiberen. I sommerdragt har de voksne fugle, tydeligst hannen, en tegltrøde til rosarød farvning på strube og forreste bryst. I efterårs- og vinterdragt mangler den røde tone, men fuglen er i stedet kraftigt og kontrastrigt stribet på ryg og flanker, ofte med et par tydelige lyse striber langs ryggen og en forholdsvis kraftigt stribet overgump – samlet et kontrastrigt, pænt tegnet indtryk.
Kontaktkaldet er et skarpt, let nedadgående og udtrukket "psiih", strengere og mere betonet end engpiberens tyndere og stillere kald, og det er ofte netop dette kald, der afslører en overflyvende fugl under efterårstrækket. Sangen, som fremføres i en faldende spilflugt, er en klar og klingende strofe med gentagne trillende toner. Arten yngler i fjeldegnene, hvor reden – en skålformet konstruktion – placeres godt skjult mellem tuer og lav vegetation i fugtig fjeldterræn; kuldet omfatter typisk 5-6 æg lagt i juni, og arten når normalt kun én kuld på grund af den korte subarktiske sommer. Som langdistancetrækfugl ankommer den i maj og forlader fjeldene i august-september for at overvintre i Afrika og det sydlige Asien; under trækket ses rastende fugle årligt ved sydskandinaviske kyster. Føden består af insekter, edderkopper og myg, som plukkes på jorden, suppleret med små frø, især uden for yngletiden. Rødstrubet piber er 14-15 cm lang og minder i form og størrelse om engpiber; den tilhører familien vipstjerter og pibere (Motacillidae). Det sikreste kendetegn ses i sommerdragt, hvor de voksne fugle — tydeligst hannen — har et teglrødt til rosarødt anstrøg på strube og øvre bryst, noget ingen anden nordeuropæisk piber viser. I efterårs- og vinterdragt mangler den røde tone, men fuglen er da kraftigt og kontrastrigt stribet på ryg og kropssider.