Rørhøgen er den største og kraftigste af kærrhøgene med en kropslængde på 43-55 cm, et vingefang på 115-140 cm og en vægt på 400-900 gram. Hannen har en brun krop, lyst grå vinger med kontrasterende sorte vingespidser og grå hale. Hunnen, som er større end hannen, er gennemgående mørkt chokoladebrun med en karakteristisk cremegul isse, strube og vingeforkant. Som de øvrige kærrhøge har arten lang hale og lange vinger og flyver med et fladt V-formet vingeleje under sin langsomme, lavtsøgende svæveflugt over rørskoven.
Rørhøgen er stort set tavs det meste af året, men om foråret kan hannen høres med et lyst, klynkende "kiu-kiu-kiu" under spilflugten. Reden er en platform af rør og plantedele, som anlægges på jorden eller nede i den fugtige rørskov, godt skjult for indblik; hunnen lægger normalt 4-5 æg, som hun ruger i 31-38 dage, mens hannen jager og forsyner hende med føde. Rørhøgen jager ved at glide lavt og opmærksomt over rørskoven og slå ned på byttet i en hurtig vending – kosten omfatter blishøns og andre rørfugle, andeunger, smågnavere, frøer, fugleæg og af og til fiskerester og ådsler. Bestanden er vokset betydeligt, siden arten var tæt på at forsvinde under miljøgiftenes tid; den er en udpræget trækfugl, der ankommer i april og forlader ynglepladserne igen i september til overvintring omkring Middelhavet og i Afrika. Rørhøgen er en rovfugl i høgefamilien (Accipitridae) og yngler i landbrugsland og rørrige lavlandssøer i store dele af Europa og Asien, østpå til det nordvestlige Kina, samt i Nordafrika. Vinteren tilbringes i Middelhavsområdet, Afrika syd for Sahara, Mellemøsten og Sydasien, og IUCN vurderer arten som livskraftig (LC).