Spurvehøgen er en mellemstor rovfugl på 28-38 cm med et vingefang på 58-74 cm og en vægt på 110-340 gram, kendt for at have en af de største kønsforskelle blandt europæiske rovfugle - hunnen kan veje næsten tre gange så meget som hannen. Hannen er skifergrå på oversiden med fint rustfarvet tværbåndet underside og et gult øje, mens hunnen er gråbrun ovenpå og hvid med gråbrun tværbåndning under. De korte, runde vinger og den lange hale gør den til en mester i hurtig jagt mellem træer og buske.
Arten er mest tavs, men nær reden under yngletiden lyder et hurtigt, gjaldende "kek-kek-kek-kek". Arten bygger et nyt risrede hvert år, som regel i en gran 8-15 meter oppe. Hunnen lægger 4-6 æg og ruger i cirka 33 døgn, mens hannen jager og forsyner hende med føde; ungerne forlader reden efter knap en måned. Omkring 95 procent af føden er småfugle som musvit, blåmejse, solsort og gråspurv, som fanges i lav, hurtig snigflugt langs skovbryn og hække eller ved et pludseligt angreb fra en skjult siddeplads - ofte netop ved et foderbræt. Nogle fugle er standfugle, mens især nordlige individer trækker til kontinentet om efteråret. Arten tilhører høgefamilien og slægten Accipiter og er tilpasset et liv som overraskelsesjæger i lukket terræn, hvor de korte, brede vinger og den lange hale giver stor manøvredygtighed mellem stammer og grene. Efter DDT-epokens ophør har bestanden rettet sig kraftigt, og globalt er arten vurderet som livskraftig (LC).