Blå kærhøg (Circus cyaneus) er en mellemstor rovfugl med en kropslængde på 45-55 cm, et vingefang på 97-122 cm og en vægt på 300-600 gram. Ligesom øvrige kærhøge jager den lavt og vaklende over jorden med vingerne løftet i et tydeligt, fladt V. Hannen er lys blågrå på oversiden med hvid underside og kontrastfyldte sorte vingespidser. Hunnen og de unge fugle er brunfarvede med kraftigt stribet underside og en iøjnefaldende, helt hvid overgump - så tydelig, at hunnen i folkemunde er blevet kaldt "hvidgumpehøg". Vingerne er bredere og mindre spidse end hos den slankere hedehøg.
Blå kærhøg er for det meste tavs; under spilflugten kan hannen høres med et hurtigt, lyst kaglende "pii-pii-pii", men uden for redepladsen høres arten sjældent. Den yngler navnlig i nordlige egne, med tyngdepunkt på moser og skovhugstarealer, og forekommer mere spredt mod syd. Under trækket om forår og efterår, og delvis om vinteren i syd, ses arten også på strandenge og marker i hele landet. Som trækfugl ankommer de ynglende fugle i april og forlader landet i september-oktober. Den yngler på jorden, godt skjult i mose, ung skov eller anden tæt, lavtvoksende vegetation, hvor hunnen lægger normalt 4-6 æg og ruger, mens hannen jager og forsyner hende med føde. Føden domineres af mosegrise og mus, men også småfugle, frøer og firben tages, og adgangen til smågnavere afgør i høj grad, hvor godt ynglesæsonen går. Fordi reden ligger ubeskyttet på jorden, er ynglen sårbar over for forstyrrelse og rovdyr. Blå kærhøg hører til kærhøgeslægten i høgefamilien og yngler på åbne arealer — moser, hugstflader og landbrugsland — i de nordlige dele af Europa og Asien. Den nordamerikanske bestand, der tidligere blev regnet som en underart, udskilles i dag oftest som en selvstændig art, amerikansk kærhøg.