Skeand (Spatula clypeata) i Danmark
Skeand er den mest ekstravagante svømmeand i Norden - hannen skinner med grønt hoved, hvidt bryst og teglrøde flanker, og begge køn har det enorme skeformede næb, som er hele artens kendetegn. Næbbet er op til 7 cm langt og 3 cm bredt i spidsen og rummer op til 110 fine lameller per side - tætsiddende tandlignende udvækster, der fungerer som en si: fuglen svømmer med næbbet halvt nedsænket og suger vand ind forfra, mens tungen pumper vandet ud gennem lamellerne til siderne, så plankton, vandlopper, små krebsdyr, insektlarver og småfrø bliver tilbage. En skeand kan filtrere flere hundrede liter vand om dagen. Fuglen er 44-52 cm lang, har et vingefang på 70-84 cm og vejer 470-1.000 gram; hannen har mørkegrønt hoved med metalskær, hvidt bryst, teglrød-kastanjebrun flanke og buk, sort næb og klargul iris, mens hunnen er brunspættet men altid genkendelig på det skeformede næb.
Skeand er forholdsvis tavs sammenlignet med gråand og krikand: hannen har en dæmpet snorkende "tock-tock" eller "guk-guk", der minder om en lav trommehvirvel og høres mest under parringsspillet, mens hunnen har et lavt, rappende "kerr-kerr". Den yngler maj-juli i grunde, næringsrige vådområder med rig vegetation - hunnen lægger 8-12 æg (oftest 9-11) i en jordfordybning skjult i tæt bredvegetation og ruger dem i 22-25 dage; ungerne er borende og forlader reden inden for et døgn, og de er flyvefærdige efter 40-45 dage. Om sommeren lever den af zooplankton som vandlopper og hoppekrebs samt insektlarver og småfisk, mens den om efteråret skifter til vandplantefrø, blade og alger. Arten yngler tættest ved næringsrige lavlandsvådområder og har globalt en cirkumpolær udbredelse i Nordamerika, Europa og Asien med en verdensbestand på 6,5-8 millioner individer. På Den danske Rødliste 2019, som DCE ved Aarhus Universitet udarbejder sammen med Dansk Ornitologisk Forening, er arten vurderet som sårbar (VU) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Ynglefugl og trækgæst
- Gruppe: Andefugle