Skovhornugle (Asio otus) i Danmark
Skovhornugle kendes på sine lange ørentotter og orangefarvede øjne. Fuglen er 35–40 cm lang, har et vingefang på omkring 90–100 cm og vejer cirka 220–435 gram — den er slank for en ugle og har en barklignende, brunstribet fjerdragt. Mest iøjnefaldende er de lange ørentotter, som ikke har noget med hørelsen at gøre, men er fjerpynt; fuglen rejser dem især ved uro og kan da ligne en afknækket gren. Øjnene er orange, hvilket er et godt kendetegn.
Hannens sang er en dump, monoton og langtrukken "huuuh … huuuh … huuuh", hvor tonerne gentages med et par sekunders mellemrum og mest høres om foråret, fra marts til maj. Meget karakteristisk er ungernes tiggekald i juli og august — en hvinende, klagende lyd, der ofte sammenlignes med en rusten låge eller en klagende dør. Skovhornuglen bygger ingen egen rede, men overtager gamle reder efter krager, skader eller andre fugle, gerne i en nåleskovslund tæt på åbent land, og hunnen lægger typisk 3–6 æg, som ruges i omkring 27–28 døgn — kuldstørrelsen afhænger af mængden af mus. Ungerne forlader reden, inden de kan flyve, og klatrer omkring i det nærliggende grenværk. Føden består næsten udelukkende af smågnavere, især mus, hvilket gør bestanden og yngelsuccesen stærkt afhængig af muse-cyklusserne — fuglen jager ved at flyve lavt og lydløst over åbne marker i skumring og nat. Om vinteren kan uglerne samles i fælles dagophold i tæt gran eller krat, undertiden i flere titals eksemplarer på samme sted.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, kulturlandskab
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Ugler