Tajgasædgås (Anser fabalis) i Danmark
Tajgasædgås er en stor og mørk gås, tidligere regnet til sædgåsegruppen — omkring 68–88 cm lang med et vingefang på cirka 140–174 cm, og en voksen fugl vejer flere kilo. Fjerdragten er mørkt brungrå med lysere tværbånd på kropssiderne, og hoved og hals er ofte lidt mørkere end resten af kroppen. De bedste kendetegn er det lange, mørke næb med et orange bånd nær spidsen samt de orange ben. Sammenlignet med tundrasædgåsen har tajgasædgåsen et længere næb og hals og giver et mere langstrakt og statelig indtryk, og mod grågåsen adskiller den sig ved den gennemgående mørkere dragt, næbtegningen og fraværet af grågåsens lyse forvinger. På afstand er den mørke, langstrakte silhuet det sikreste kendetegn.
Kaldet er et dybt, kaglende lyd, der ofte gengives som "ang-ang-ang" — mørkere og mindre klynkende end grågåsens, og høres ofte fra trækkende og rastende flokke, især morgen og aften når fuglene bevæger sig mellem overnatningssteder og fourageringsmarker. Tajgasædgåsen yngler på moser og ved skovsøer i den nordlige taiga, hvor reden placeres på jorden, godt skjult i vegetationen nær vand, med normalt 4–6 æg. Familien holder sammen langt efter, at ungerne er blevet flyvefærdige — ofte hele vejen gennem trækket og vinteren. Om sommeren æder den græs, star og andre planter i mosemarkerne, mens rastende og overvintrende flokke i agerlandet lever af spildkorn, grønne afgrøder og rodfrugtrester på marker. Den danske Rødliste 2019 fra DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening placerer arten i kategorien næsten truet (NT) for trækbestanden.
Hurtige fakta
- Levested: Søer, kyst, vådområder
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Andefugle