Tundrasædgås (Anser serrirostris) i Danmark
Tundrasædgåsen blev for nylig udskilt som selvstændig art fra tajgasædgås og optræder i Danmark som træk- og vintergæst. Det er en mellemstor gråbrun gås på cirka 75-85 cm med mørkt hoved og hals, orangefarvede ben og et mørkt næb med et begrænset orange bånd. Sammenlignet med den nærtbeslægtede tajgasædgås er tundrasædgåsen som regel noget mindre og mørkere og har et kortere, højere og mere trekantet næb, hvor det orange felt fylder mindre. I flugten virker kroppen kortere og mere kompakt og halsen mørkere. De to former er dog vanskelige at skelne i felten og optræder til tider sammen, hvilket kræver god erfaring og gode observationsforhold for sikker bestemmelse.
Kaldet er et nasalt, gåseagtigt "ang-ang" eller "kajak", der i gennemsnit er lidt højere og hurtigere end tajgasædgåsens dybere råb. Tundrasædgås yngler på den arktiske tundra i det nordlige Rusland, fra Uralegnene østpå til det østlige Sibirien, og overvintrer i Vest- og Centraleuropa. I Nordvesteuropa optræder den som en regelmæssig, men fåtallig vintergæst og gennemtrækker. De fleste fund gøres fra oktober til marts, ofte i selskab med andre gæs. Arten yngler ikke i Norden - på ynglepladserne på den arktiske tundra placeres reden på jorden i åben, fugtig terræn, ofte nær vand, hvor hunnen lægger og ruger et kuld, mens gasen holder vagt i nærheden. Føden er helt vegetabilsk og består af græs, urter, rodstykker samt spildkorn og andre kornrester, og om vinteren græsser gæssene gerne på marker og enge i det åbne landbrugslandskab. Tundrasædgåsen blev først for nylig udskilt som selvstændig art fra tajgasædgås. Den er en mellemstor gås på 75-85 cm, gråbrun med mørkt hoved og hals, orangefarvede ben og et mørkt næb med et begrænset orange bånd. Sammenlignet med tajgasædgåsen er den som regel lidt mindre og mørkere med et kortere, højere og mere trekantet næb, og i flugten virker kroppen kortere og mere kompakt.
Hurtige fakta
- Levested: Varieret
- Sæson: Vintergæst
- Gruppe: Andefugle