Redaktionen, Fågelkartan · udgivet 2026-09-17 · 7 min. læsning
Der er fugle, man ser, og fugle, man hører sig frem til. Lille flagspætte hører til den sidste slags. Den er ikke meget større end en musvit, den færdes oppe i kronerne af el og birk, og den forsvinder gerne bag den nærmeste gren, lige når kikkerten kommer op. Nøglen til at finde den er næsten altid lyden.
Der er fugle, man ser, og fugle, man hører sig frem til. Lille flagspætte hører til den sidste slags. Den er ikke meget større end en musvit, den færdes oppe i kronerne af el og birk, og den forsvinder gerne bag den nærmeste gren, lige når kikkerten kommer op. Nøglen til at finde den er næsten altid lyden.
På artssiden om Lille flagspætte finder du de korte fakta. Her går vi et spadestik dybere: stemmen, trommen, levestederne og den lille danske bestand.
Lille flagspætte er den mindste af de europæiske spætter og uden sammenligning Danmarks mindste. Naturbasen angiver en længde på 14-16,5 cm og et vingefang på 24-29 cm. Til sammenligning måler stor flagspætte 23-26 cm. I felten er den spurvestor, og størrelsen er i sig selv et af de bedste kendetegn.
Fjerdragten er sort og hvid som hos de andre flagspætter, men ryggen er tværstribet i et zebra- eller stigemønster, der er tydeligst bagtil. Der er ingen store, hvide skulderpletter. Undersiden er smudsighvid med fine længdestriber, og ingen af kønnene har rødt under halen. Kun hannen har rød isse. Ungfuglene ligner hunnen, men er brunere på oversiden.
Adfærden hjælper også. Lille flagspætte søger føde højt i træerne og gerne ude på tynde grene og kviste, ofte hængende med kroppen nedad som en mejse. Den flyver i dybe buer ligesom stor flagspætte, men i flugten minder den mere om en korthalet finke end om en spætte.
Har du hørt en spætte og vil vide, hvilken det er, er lyden den sikreste vej til arten.
Kaldet. Det almindelige kald er et blødt "kik", tydeligt svagere end stor flagspættes skarpe og eksplosive "kyk". Mere karakteristisk er den gentagne række "ki-ki-ki-ki-ki", som minder både om vendehals og om en rovfugls advarselskald. Hører du den serie i en fugtig løvskov i marts eller april, er det værd at stå stille et stykke tid.
Trommen. Begge spættearter trommer, og hos lille flagspætte trommer både han og hun. Forskellen ligger især i længden:
DOF Fyn formulerer tommelfingerreglen enkelt: den lange trommehvirvel er lille flagspættes. Vær også opmærksom på, at stor flagspætte kan finde på at tromme på andet end træ, for eksempel telefonpæle og metalskorstene.
Ungerne. Sidst i yngletiden kan tiggende unger i redehullet afsløre en rede. De lyder som stor flagspættes unger, men tiggeriet er lidt svagere og hurtigere.
Trommen og kaldene høres bedst fra sidste halvdel af marts, i hele april og ind i de første ti dage af maj.
Lille flagspætte er knyttet til løvskov, der ikke drives intensivt. I Per Ekbergs artsvejledning til DOF's Atlas III beskrives ynglehabitatet som blandet løvskov med især hvid- og rødel og birk, oftest ved våde områder som sumpskov. Her står træerne tæt, og der er mange døde træer. Egeskov i nærheden er en fordel, fordi der er masser af føde i egeløvet, når ungerne skal fodres. Arten kan også yngle i ældre parker og store haver, gerne nær vand.
Føden består næsten udelukkende af insekter og andre smådyr, især træborende larver og dyr, der gemmer sig i barkrevner og dødt ved. Om vinteren kan den ses i tagrør, hvor den hakker hul i rørene for at komme til larver og pupper, og den følger ofte med mejseflokke rundt i skoven. Arten stiller store krav til arealet: Naturbasen angiver, at et ynglepar har brug for omkring én kvadratkilometer egnet skov.
Redehullet mejsles ud i et dødt træ eller en død sidegren, ifølge Atlas-vejledningen typisk 3-12 meter oppe og ofte i el. Hullerne genbruges ikke eller kun meget sjældent.
Det bedste råd er at bruge ørerne og vælge det rigtige tidspunkt:
Arten er sjælden, så hold afstand, hvis du finder en rede.
Lille flagspætte er en forholdsvis ny dansk ynglefugl. Det første ynglefund blev gjort i Nordsjælland i 1964 efter en invasion vinteren før. Naturbasen angiver en bestand på 25-30 par i 1986 og 70-100 par ti år senere. Under DOF's fugleatlas 2014-2017 blev bestanden anslået til 83-128 par, heraf omkring halvdelen i Nordsjælland, mens resten hovedsagelig fandtes på Bornholm og det øvrige Sjælland.
Nordsjælland med Gribskov som kerneområde er et af artens vigtigste tilholdssteder i Danmark. Atlas-vejledningen nævner omkring 30-40 ynglepar i Nordsjælland og op til 17 par i Gribskov i 2010. Bornholm er det andet store tyngdepunkt. Uden for disse områder er arten meget fåtallig og spredt, og uden for Nordsjælland findes der ikke systematiske registreringer.
Arten står som truet (EN) på Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet fremhæver samtidig lille flagspætte som en af de få truede arter, der har været i fremgang i nyere tid. Det står i kontrast til Sverige, Norge og Finland, hvor bestandene ifølge Naturbasen er gået markant tilbage på grund af mere intensiv skovdrift. De invasioner nordfra, der frem til 1970'erne med mellemrum bragte fugle hertil, synes ifølge Naturbasen at være ophørt.
Hæft dig ved disse punkter:
Mellemflagspætte kan også komme på tale i Sønderjylland. Efter det første danske fund i 2011 er den set flere steder i de sønderjyske skove, men den er stadig sjælden. Den er desuden større, har rød isse hos begge køn og mangler lille flagspættes stigemønster på ryggen.
Hvordan lyder lille flagspætte? Den har et blødt "kik" og en gentagen række "ki-ki-ki-ki-ki", der minder om vendehals eller en rovfugls advarselskald. Dens trommehvirvel er meget hurtig og varer godt et sekund, lidt længere end stor flagspættes.
Hvordan kender man lille og stor flagspætte fra hinanden på trommen? Stor flagspættes hvirvel er kort og varer under ét sekund, typisk med omkring 20 slag i sekundet. Lille flagspættes hvirvel varer godt et sekund, og af og til sætter den to hvirvler sammen med en meget kort pause imellem.
Hvor mange par lille flagspætte er der i Danmark? Under DOF's fugleatlas 2014-2017 blev bestanden anslået til 83-128 par. Omkring halvdelen findes i Nordsjælland, mens resten især holder til på Bornholm og det øvrige Sjælland.
Er lille flagspætte rødlistet? Ja. Den står som truet (EN) på Den danske Rødliste 2019, selvom den er en af de få truede arter, der har været i fremgang i nyere tid.
Hvornår er det bedst at lede efter lille flagspætte? Fra midten af marts til omkring 10.-15. maj, hvor fuglene kalder, trommer og mejsler redehul. I juni kan tiggende unger afsløre reden, mens fuglene om vinteren ofte følger med mejseflokke i fugtig skov og kan ses i rørskov.