Lille flagspætte er Nordens mindste spætte - spurvestor, sort-hvid med en tynd trommen. Den er afhængig af dødt ved og gamle løvtræer. Med sine 14-16 cm, et vingefang på 24-29 cm og en vægt på blot 17-25 gram er den den mindste af Europas spætter, omtrent på størrelse med en spurv. Ryggen er sort-hvidt tværbåndet og mangler de store hvide skulderpletter, som stor flagspætte har; undersiden er snavset hvid uden rød undergump. Hannen har rød isse, mens hunnen har hvid eller snavset hvid isse.
Det mest almindelige kald er et klynkende, faldende "ki-ki-ki-ki-ki", der lidt minder om pirolens. Trommningen er forholdsvis lang og jævn, omkring et til halvandet sekund, og tyndere og svagere end stor flagspættes kortere trommninger. Lille flagspætte hakker selv sit redehul ud, oftest i en rådden stamme eller gren af et løvtræ, hvor veddet er blødt nok, og hunnen lægger typisk 5-6 æg, som begge forældre ruger og fodrer. Føden består hovedsageligt af insekter og insektlarver, som findes under løs bark, primært på løvtræer, og fuglen søger gerne føde på tynde grene højt oppe i kronerne, hvor den bevæger sig næsten meseagtigt. Arten er udbredt i løvskovsegne i store dele af Europa, og bestanden anses for at være i tilbagegang. Den er klassificeret som næsten truet, primært fordi det moderne skovbrug reducerer mængden af gamle løvtræer og stående dødt ved. Arten er på Den danske Rødliste 2019 (DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening) vurderet som truet (EN) for den nationale ynglebestand.