Grønspætte (Picus viridis) i Danmark
Grønspætten er 30-36 cm lang med et vingefang på 45-51 cm og en vægt på 150-250 gram. Den er olivengrøn på oversiden med lys gulgrøn underside, gul overgump og rød isse, og har et sort "overskæg" - hos hannen med en rød kerne, hos hunnen helt sort. I modsætning til de fleste andre spætter tromler grønspætten sjældent; i stedet afslører den sig med sit skrattende, faldende kald, "klü-klü-klü-klü-klü", som ofte kaldes grønspættelatteren.
Grønspætten er standfugl og er knyttet til lysåben løvskov, parker og græsklædte arealer med rigeligt af myretuer. Den holder til i løv- og blandskov, parker og græsmarker med gamle træer, gerne nær kortklippede græsarealer, og kan derfor ofte ses på plæner, hvor den søger føde. Arten er nemlig specialiseret på myrer, som den slikker op fra myretuer på jorden med en lang, klæbrig tunge - ved streng vinter med dyb sne kan myretuerne blive utilgængelige, og dødeligheden kan da blive meget høj, i nogle år op mod 50 procent eller mere. Grønspætten hakker selv sit bohul ud i en blød løvtræstamme og behøver derfor ingen redekasse. Hunnen lægger 5-7 æg, som ruges i 17-19 dage, hvorefter ungerne bliver i bohullet i yderligere 21-24 dage, inden de er flyvefærdige. Da arten er standfugl, kan grønspætten ses hele året, men bestanden kan svinge kraftigt efter hårde vintre med megen sne. Arten er på Den danske Rødliste 2019 (DCE/Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening) vurderet som sårbar (VU) for den nationale ynglebestand.
Hurtige fakta
- Levested: Skov, parker
- Sæson: Standfugl
- Gruppe: Spætter